Jeg er født på Langeland
og hedder Abelone;
vil du være min lille mand,
så vil jeg være din kone.
Klokken skal kime
halvanden time,
når til vort bryllup vi age;
præsten skal læse,
musikken skal blæse,
og degnen og mølleren flage.
Vi skal bo på Langeland,
der har jeg gård i fæste,
atten kø’r, min lille mand,
og fire stolte heste,
tørv i engene,
dun i sengene,
krus og kander i række,
kopper med hanke
og sølvskeer blanke
og kister langs alle vægge.
Jeg har lært på Langeland
at koge, stege, bage.
Du skal få, min lille mand,
hvad der kan bedst dig smage:
Pølse og skinker,
medister og finker,
og tærte med krans og med krone,
sylte og sødgrød,
grønærter og rødgrød.
Hvad si’r du til sådan en kone?