1. Hvad solskin er for det sorte muld,
er sand oplysning for muldets frænde;
langt mere værd end det røde guld
det er sin Gud og sig selv at kende;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er lykken klar!
2. Som solen skinner i forårstid,
og som den varmer i sommerdage,
al sand oplysning er mild og blid,
så den vort hjerte må vel behage;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er hjertensfryd!
3. Som urter blomstrer og kornet gror
i varme dage og lyse nætter,
så livs-oplysning i høje Nord
vor ungdom blomster og frugt forjætter;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er frugtbarhed!
4. Som fuglesangen i grønne lund,
der liflig klinger i vår og sommer,
vort modersmål i vor ungdoms mund
skal liflig klinge, når lyset kommer
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er røsten klar!
5. Vorherre vidner, at lys er godt,
som sandhed elskes, så lyset yndes,
og med Vorherre, som ler ad spot,
skal værket lykkes, som her begyndes;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
vor skole stå!