Folkeligt skal alt nu være
Ingen har guldtårer fældet

Hvad solskin er for det sorte muld

Tag

Forfatter

N.F.S. Grundtvig, 1856

Melodi

Thomas Laub, 1924 og Lars Agerbæk, 1970’erne

Hvad solskin er for det sorte muld

1. Hvad solskin er for det sorte muld,
er sand oplysning for muldets frænde;
langt mere værd end det røde guld
det er sin Gud og sig selv at kende;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er lykken klar!

2. Som solen skinner i forårstid,
og som den varmer i sommerdage,
al sand oplysning er mild og blid,
så den vort hjerte må vel behage;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er hjertensfryd!

3. Som urter blomstrer og kornet gror
i varme dage og lyse nætter,
så livs-oplysning i høje Nord
vor ungdom blomster og frugt forjætter;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er frugtbarhed!

4. Som fuglesangen i grønne lund,
der liflig klinger i vår og sommer,
vort modersmål i vor ungdoms mund
skal liflig klinge, når lyset kommer
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er røsten klar!

5. Vorherre vidner, at lys er godt,
som sandhed elskes, så lyset yndes,
og med Vorherre, som ler ad spot,
skal værket lykkes, som her begyndes;
trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
vor skole stå!

Tag

Forfatter

N.F.S. Grundtvig, 1856

Melodi

Thomas Laub, 1924 og Lars Agerbæk, 1970’erne

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/h-i/hvad-solskin-er-for-det-sorte-muld

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]