1. I døden Jesus blunded,
i graven lagdes ned,
har nu dog overvundet
al dødens bitterhed;
nu rinder op så klar
den sol med lys og glæde,
som i sit jordeklæde
så helt formørket var.
2. Af gravens sted det mørke
opstod vor sjæleven;
ved hellig engels styrke
blev stenen væltet hen.
Se, I med had i hu,
som Jesus nys ombragte,
som ham på korset strakte:
Han lever dog endnu!
3. Med lov vor mund udbryder
om Jesu herlighed,
den hele jord sig fryder,
fordi hans ord er sket;
sit løfte holdt han vist,
thi sjunger, alle munde,
af dybe hjertensgrunde:
Tak ske dig, Herre Krist!
4. O mægtig sejerherre,
som fjendens hele magt,
dit store navn til ære,
har under fødder lagt,
hjælp os at kæmpe så,
at når vor strid har ende,
vi palmer kan i hænde
og sejerskrone få!