I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige
syg og bleg med gyldent hår.
Alles hjerter vandt den lille,
som hun lå der mild og god,
bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.
Og hun spørger da sin læge,
som ved hendes leje stod:
»Må jeg komme hjem til påske,
skal jeg være rigtig god.«
Lægen svarede den lille:
»Nej, mit barn, det knapt jeg tror,
men til pinse kan det hænde,
du kan komme hjem til mor.«
Pinsen kom med grønne skove,
blomsterklædt står mark og eng,
men den lille syge pige
fængsles stadig til sin seng.
Og hun spørger atter lægen,
som ved hendes leje står:
»Må jeg komme op til høsten,
må jeg komme hjem til mor?«
Lægen svarer ej den lille,
klapper hendes gyldne hår,
med en tåre i sit øje
vender han sig om og går.
I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud.