1. I jomfruer, I kloge,
o, tænder lamper, ser,
hvor det i verdens kroge
nu mørknes mer og mer!
Vor brudgom er opstanden
og kommer med en fart;
op! våger med hinanden,
nu er det midnat snart!
2. Gør hver sin lampe færdig,
at man kan rede stå
og vorde agtet værdig
med brudgommen at gå.
Thi Zions vægtre råbe:
Vor brudgom nu er nær,
kom, mød ham nu til hobe
i troens frydefærd!
3. Op, snart kun op at møde!
Han er, nu er han her.
Se figentræets grøde,
at sommeren er nær!1
Se, hvor så klar frembryder
den røde aftensky,
som os den dag betyder,2
når al vor nat må fly!
4. Ja, møder ham, I fromme,
med fryd og glæde-sang!
Vor sorrigs tid er omme,
lad klagen gå sin gang!
O, se dog frydestunden,
som bærer kronen frem,
nu er den snart oprunden,
som henter bruden hjem.
5. O Jesus, lad det komme
dog snart dertil engang,
at alle dine fromme
må møde dig med sang!
Gør, Jesus, snart en ende
på dines hårde strid,
og lad min lampe brænde
til min forløsnings tid!