Hvo vil med til Himmerige
Jesus Krist, du overvandt

Kommer, hvo vil visdom lære

Kategori

Forfatter

Johann Anastasius Freylinghausen 1714. Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Nu velan, vær frisk til mode

Kommer, hvo vil visdom lære

1. Kommer, hvo vil visdom lære!

Kommer hid i hobetal!

Rette, vise folk at være

er den del, der læres skal;

hver vil have navn derfor,

få kun finde visdoms spor,

og just de, som visdom finde,

ses af andre an for blinde.

2. Vise ere de, som trænge

sig i Jesu vunder ind,

sig ved ham i troen hænge

med et helt hengivent sind,

verdens visdom kaste bort,

og hvad verden agter stort,

rette alle deres sinde

kun til Jesus ret at vinde.

3. Vise ere de, som bede

stedse om Guds Ånd at få

og af ham sig lade lede

på den rette vej at gå;

hvo af hannem føres ej,

vandrer på den brede vej,

skønt han ved om nådens rige

mange store ting at sige.

4. Vise er de, som sig spejle

i Guds ord ved hvert et trin,

at de ikke skulle fejle

i at skille kraft fra skin.

Hvo vil den bedrage let,

som vil følge ordet ret?

Ordet sviger ingenlunde,

står, når alting går til grunde.

5. Vise er de, som sig skamme

aldrig ved vor Jesu spot,

gladere hans kors annamme

end det bedste herreslot;

Kristi kors har Herre-magt,

lyser med en Himmel-pragt;

hvo til visdom sig vil skynde,

skal ved Kristi kors begynde.

6. Gud, hvis visdom ej indspændes

i al verdens snævre egn,

lad dog klarlig hos mig kendes

disse visdoms rette tegn!

Fader, hør mig! hør, Guds Søn!

hør, o Helligånd, min bøn,

at jeg dog må her på jorden

findes i de vises orden!

Kategori

Forfatter

Johann Anastasius Freylinghausen 1714. Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Nu velan, vær frisk til mode

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/606

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]