Hvad er det at møde den opstandne mester
Guds ord det er vort arvegods

Kommer, sjæle, dyrekøbte

Kategori

Forfatter

Under dine vingers skygge, Kynewulf omkr. 800. N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Thomas Laub 1915

Kommer, sjæle, dyrekøbte

1. Kommer, sjæle, dyrekøbte

og til mer end engle døbte,

søskende til Davids Søn!

Lad os med Guds engleskare

og med ham til Himmels fare,

se den frommes store løn!

2. Trindt det lyder ham i møde:

Vær velkommen fra de døde,

alle djævles skræk og gru!

Over dem går flammebølger,

folket igenløst dig følger,

før fortabt, men fundet nu.

3. Kæmper, I, som borgen værne,

borgen over sky og stjerne,

åbner brat den høje port!

Sejerrig fra dybet kommer

verdens frelser, verdens dommer,

navnet hans er evig stort.

4. Møder ham med gyldne kroner,

ham og mange millioner,

dyrekøbte med hans blod,

stigende fra jammerdale

nu med ham til frydesale!

Takker ham, for han er god!

5. Mellem engle mænd nu tælles,

har med Herren alt tilfælles:

ånd og støv og liv og blod,

troen, håbet, kærligheden,

lyset, glansen, glæden, freden,

livets træ og livets flod.

6. Vælge kan igen og vrage

jordens slægter alle dage,

vælge mellem liv og død,

dagens lys og nattens mørke,

Paradis og vilde ørke,

Helved hedt og Himmel sød.

7. Ære være Frelsermanden,

med et navn som ingen anden,

løseren af dødens bånd!

Lov og tak og evig ære

i Treenigheden være

Fader, Søn og Helligånd!

Kategori

Forfatter

Under dine vingers skygge, Kynewulf omkr. 800. N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Thomas Laub 1915

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/250

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]