Syng højt, min sjæl, om Jesu død
Den bitre død dig trængte

Lad vaje højt vort kongeflag

Kategori

Forfatter

Venantius Fortunatus omkr. 600. N.F.S. Grundtvig 1837., 1 Golgata 2 Kol 2,14 3 Joh 19,34

Melodi

Frands Wormordsens håndbog 1539

Lad vaje højt vort kongeflag

1. Lad vaje højt vort kongeflag!

Lad flyve korsets banner!

Til heltedød på sejrens dag

det sine kæmper danner.

2. Påmind os kun, vort sejerstegn,

om Herrens død og pine!

Thi under hver en himmel-egn

derved han frelste sine.

3. Afbild os kun det korsets træ,

hvorpå vor frelser hængte!

Derunder kun det ly og læ

vi fandt, hvortil vi trængte.

4. På dødens Hovedpande-fjeld,1
alt med hans hænder rene
vor håndskrift for en bundløs gæld
blev naglet til dets grene.2

5. Og da med vand udrandt hans blod

af gennemboret side,3

det væld udsprang af træets rod,

hvori vi tvættes hvide.

6. Korsfæstelsen af synd og død

er heltedåd til livet;

til trøst og håb i al vor nød

er tro derpå os givet.

7. Så vaj da højt, vort kongeflag!

Spred vinge, korsets banner!

Til heltedød på sejrens dag

du dine kæmper danner.

Kategori

Forfatter

Venantius Fortunatus omkr. 600. N.F.S. Grundtvig 1837., 1 Golgata 2 Kol 2,14 3 Joh 19,34

Melodi

Frands Wormordsens håndbog 1539

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/211

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]