1. Lad vaje højt vort kongeflag!
Lad flyve korsets banner!
Til heltedød på sejrens dag
det sine kæmper danner.
2. Påmind os kun, vort sejerstegn,
om Herrens død og pine!
Thi under hver en himmel-egn
derved han frelste sine.
3. Afbild os kun det korsets træ,
hvorpå vor frelser hængte!
Derunder kun det ly og læ
vi fandt, hvortil vi trængte.
4. På dødens Hovedpande-fjeld,1
alt med hans hænder rene
vor håndskrift for en bundløs gæld
blev naglet til dets grene.2
5. Og da med vand udrandt hans blod
af gennemboret side,3
det væld udsprang af træets rod,
hvori vi tvættes hvide.
6. Korsfæstelsen af synd og død
er heltedåd til livet;
til trøst og håb i al vor nød
er tro derpå os givet.
7. Så vaj da højt, vort kongeflag!
Spred vinge, korsets banner!
Til heltedød på sejrens dag
du dine kæmper danner.