Langt oppe bag Norges kyster
der bor en enkemand,
Langt oppe bag Norges kyster
der bor en enkemand, enkemand.
Han havde en eneste datter.
Juliane var hendes navn.
Hun elskede en sømand,
som ud på havet fór.
Så spurgte hun sin fader:
Må jeg gifte mig med ham?
Nej, du skal ha’ en købmand,
som guld og penge har.
Så gik hun ned til havet
og drak det rene gift.
Da sømanden hørte dette:
Juliane, hun er død!
Så faldt han om på dækket
og sagde disse ord:
Læg mig i samme kiste,
læg mig i samme grav.
På gravstenen står der skrevet:
Juliane og hendes mand.
For roser og violer
kan aldrig skilles ad.