1. Min tunge skal med stemme
forkynde sjælens agt
som ej i dag vil glemme
at prise Guds almagt
og takke skab’ren blid
som sine vægt’re sendte
mit leje de omspændte
mig vogtede med flid.
2. Med sorg jeg ned mig lagde,
af gråd var salt min mund,
og til mig selv jeg sagde:
du ser ej morgenstund!
Men Herrens godhedskraft
befalte søvnen søde
min tørre hjerne bløde
og lindre med sin saft.
3. Tak, Jesus, livsens fyrste!
jeg sengen slippe kan,
med våben mig udruste
at stride som en mand
mod Satan, synd og død,
mod eget kød og vilje,
mod alt, som ville skille
mig fra dig i min nød.
4. Hjælp, hjælper! Hjælp mig, Herre!
mit kors er fra din hånd.
Vil du dets tyngsel bære
og lindre strenge bånd?
Jeg ellers visselig
derunder må fortvivle,
thi dine skud og pile
de sidder dybt i mig.
5. Vil du min nåde øse
og skænke rigelig
til mine faderløse
din mildhed ligelig.
Vær deres fader god,
og glem ej deres færden,
men før dem frem i verden,
svæk deres fjenders mod.
6. Jeg arme støv og aske
endnu ét beder dig,
mig ej at overraske
bortrykke pludselig;
men tillade min ånd
med fuld fornuft og stille,
tålmodigt fri af vilje
befale i din hånd.