Historien

1. Når en stemme bli’r hørt, bli’r et menneske set i respekt for historien og alt, som er sket. Når man evner at møde den udstrakte […]

1. Vi sidder på den grønne gren og mærker stort set ingenting omkring os bøgens milde duft en jord så let, som var den luft Er […]

1. I har slået med knipler I har truet med våben I har prøvet at stoppe jeres egne børns råben – I kan komme med hjelme […]

1. We shall overcome, we shall overcome, We shall overcome some day, Oh, deep in my heart I do believe We shall overcome some day. 2. […]

1. Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn om børn, der aldrig kendte sult og grå ruiners skarn. Om drenge, ingen havde lært at […]

1. En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af […]

1. Man si’r, at når våbnene taler, så tier, o muser, I ni! I gør ingen kunst af at tie. I kryber forskræmte i hi. ||: […]

1. Gribe efter blanke ting vil hvert et grådigt lille barn. Binde andre med en ring gør man som helbefarn. Tænk, hvor har man stået tit […]

1. Danmark for folket – det klinger og gror, det er de stærke, de sejrende ord. Hver den, der virker med evne og ånd, og hver […]

1. Jeg bærer med smil min byrde, jeg drager med sang mit læs, jeg er som den vilde hyrde, der genner sit kvæg på græs. 2. […]

1. Snart dages det, brødre, det lysner i øst, til arbejdet fremad i kor! Man håner den fattiges eneste trøst: Vor ret til at leve på […]

1. Flyv højt, vor sang, på stærke vinger, flyv over bondeland og by, flyv så langt, som livets klokke klinger, og bring budskab om dagens gry, […]

1. Rejs jer, fordømte her på jorden, rejs dig du sultens slavehær! I rettens krater buldrer torden, nu er det sidste udbrud nær! Bryd kun fortids […]

1. Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage: en røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage! 2. Det sker, hvad som et […]

1. Once a jolly swagman camped by a billabong under the shade of a coolibah tree. And he sang as he sat and waited while his […]

Han gik no å pløje å nynne en vis Å tændt o en piig e let syd få Paris Ja, han ho kon sett hind jen […]

1. Vi sålde våra hemman och gav oss sedan ut, som fågelen bortflyger när sommaren tar slut. Han kommer en gång åter, när våren skrider fram, […]

1. Det haver så nyligen regnet, det har stormet og pisket i vor lund. Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås […]

1. Venner, hvor er vort fædreland dog kønt, hæderligt det mod alderdommen kæmper, alting endnu er sommerligt og grønt, skønt man påstår, vi skriver september, og […]

1. Det, som lysner over vangen, er det aftenrød? var monstro det svanesangen, som fra sundet lød? Blank kun står en gylden strime, slukkes den på […]

1. Hvad synger du om så højt i det blå? hvem gælder din vise? vil sneen du prise og visne strå? har solen dig kaldet? den […]

1. Du skønne land med dal og bakker fagre, med grønne enge og med gyldne agre; med kløfterne, hvor bækken sig gennem krattet snor, og langs […]

1. Det var en sommermorgen, endnu før det blev dag, da yppedes på heden et Holger-Danske-slag; da sol stod op i øster, den næppe var at […]

1. Her rejses en skole som mange før, snart er de hundred og én vel ude, her råbes atter det gamle: hør! Se ud! stryg duggen […]

1. Dengang jeg drog af sted, dengang jeg drog af sted, min pige ville med, ja, min pige ville med. Det kan du ej, min ven! […]

1. Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme; thi også jeg er kun her på træk og haver andensteds hjemme. 2. Jeg […]

1. Kommer hid, I piger små! strengen vil jeg røre, hver et kys I give må for min sang at høre; om så bold en ungersvend, […]

1. Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! thi synd og skræk, du ser det ja, angriber mig med vold. 2. Udstræk dit […]

1. Min tunge skal med stemme forkynde sjælens agt som ej i dag vil glemme at prise Guds almagt og takke skab’ren blid som sine vægt’re […]

1. Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp; hans værge hamrede så fast, at gotens hjelm og hjerne brast. Da sank hvert fjendtligt […]

1. På Tave bondes ager ved Birkende by, der gik en lille plovdreng og sang under sky; han messed som klerken og drev på treven hest: […]

1. Jeg var en munk i Saksenland, hvor malmen gror i fjelde, jeg brød mig ej om pavens band, ej om Sankt Peters vælde. 2. Jeg […]

1. Danmark, dejligst vang og vænge, lukt med bølgen blå, hvor de voksne, danske drenge kan i leding gå mod de sakser, slaver, vender, hvor man […]

1. Kong Vermund den gamle, af alderdom blind, men klog på de fremfarne dage, ved Ejderen sad med bekymring i sind, han sørged for Uffe hin […]

1. Sol er oppe, skovens toppe glimrer alt som Gimles tag; bud os bringer hanevinger, hanegal om klaren dag. Vågner, vågner, danske helte! springer op og […]

1. På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred, hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed, hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod, dér stolt i gamle […]

1. I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden fór, jeg fægted med åben pande for, hvad jeg for alvor tror. 2. En ørn […]

1. Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl, bar en dragt så let og glat i solfaldets strålevæld. Nu vågner den klare […]

1. Som dybest brønd gi’r altid klarest vand, og lifligst drik fra dunkle væld udrinder, så styrkes slægtens marv hos barn og mand ved folkets arv […]