1. Lov og pris og evig ære
ske dig, o treenig Gud,
som vor tros den rene lære
rev af mørkets fængsel ud!
Da dit lys var næsten slukt
eller alt for ilde brugt,
satte du det på sin stage,
gav din kirke klare dage.
2. Du lod livets bække flyde
ned fra sandheds kildevæld,
du lod åget sønderbryde,
og gav sandheds venner held.
Luther rustede du ud,
og ved dette sendebud
tordned ind i nattens mørke:
Kommer, lærer Gud at dyrke!
3. Altid, når din kirke hældte,
truende med hastigt fald,
altid, når i nød det gældte,
fik en sandheds ven dit kald,
ånd og lys og kraft og mod,
deraf så jeg, kirken stod
over alle rigers alder,
klippefast, til verden falder.
4. Lad os bede lysets Fader,
som sit navn blandt os har sat,
at han ej os overlader
til en hedensk visdoms nat,
at ej nogen andet véd
sig til trøst og salighed
end den Gud og mand, som døde
for vor syndeskyld og brøde.
5. Gud, giv kirken mænd og fædre,
som er dig og sandhed tro,
alle dannes til det bedre,
klinten visne, hveden gro!
Troskab løn af nåde få!
Hykleri til skamme stå!
Sandhed herske, løgn adspredes!
Gudsfrygt æres, kirken fredes!
6. Så skal denne dag med rette
kaldes alle helgens dag,
og Gud Helligånd udrette
i os Herrens velbehag,
kalde og forsamle her
til engang at mødes dér,
hvor vi evig da skal smage
alle helgens frydedage!