Glæden hun er født i dag
I denne søde juletid

Lovet være du, Jesus Krist

Kategori

Forfatter

Lille Guds barn, hvad skader dig, Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523. Claus Mortensen? 1528. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.

Melodi

Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524

Lovet være du, Jesus Krist

1. Lovet være du, Jesus Krist!

at du menneske vorden est,

født af en jomfru ren og skær,

gladelig hilst af Himlens hær.

O, Gud ske lov!

2. Du, Gud Faders enbårne Søn,

mand i lys, men dog Gud i løn,

underlig klædt i kød og blod,

kom på vor brøst at råde bod.

O, Gud ske lov!

3. Verden går i dit ledebånd,

dig dog svøbte en kvindes hånd,

du, som har skabt og styrer alt,

blev dog på skød barnlille kaldt.

O, Gud ske lov!

4. Himlens lys kom i dig til jord,

skinner til ny oplysning stor,

godt kan vi nu ved nattetid

kende som børn vor Fader blid.

O, Gud ske lov!

5. Fattig kom du til jorden ned,

adlede armod og usselhed,

fattig du gjorde dig med flid,

rige blev vi til evig tid.

O, Gud ske lov!

6. Konning er du blandt konger bedst;

ånders konge blev støvets gæst,

fører os op fra skyggedal

hjem til sin lyse kongesal.

O, Gud ske lov!

Kategori

Forfatter

Lille Guds barn, hvad skader dig, Str. 1: Tysk 15. årh. Str. 1-6: Martin Luther 1523. Claus Mortensen? 1528. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1845.

Melodi

Førreformatorisk leise / Johann Walter 1524

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/108

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]