1. Lyksalig endte da min frelser sine dage,
sit lives kors, sit korses plage,
hans sjæl er løst af alle hårde bånd;
hans røst var himmelhøj og sød før livets ende,
han råbte: Fader! o, min ånd
vil jeg levere dig i hænde.
2. Hør til, du levende, som har din død i hælen,
lær her at dø og frelse sjælen,
som blev så surt og dyrt løst ind ved Jesu blod,
sov hen med Jesu ord i hjertet og i munden!
Den sjæl, Gud tager selv imod,
har døden evig overvunden.
3. Mit liv i nød og død, min Jesus, du, der døde!
Hjælp mig at gå min død i møde
og give Gud min sjæl ved dine egne ord!
Får da mit faldne mål1 ej ført dem ud
for smerte,
så er mit sidste suk på jord
din stemmes ekko i Guds hjerte.