Alt står i Guds faderhånd
I, Herrens udvalgte, som hellighed øve

Lyksaligt det folk, som har øre for klang

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1852-53., 1 kraft

Melodi

Thomas Laub 1917

Lyksaligt det folk, som har øre for klang

1. Lyksaligt det folk, som har øre for klang

herovenfra!

Det nynner alt her på den evige sang:

Halleluja!

så alle Guds engle forundres på,

hvor himmelsk de jordiske klokker slå,

når Ånden med støvhjertets tunger

dets dybeste længsel udsjunger.

2. Lyksaligt det støv, som i Skaberens hånd

kom Gud så nær,

oplivet af ham med en kongelig ånd

til heltefærd,

begavet i nåde med hånd og mund

til gavn og til glæde i allen stund,

at ligne sin Gud på det bedste

og tale med ham som sin næste!

3. Lyksaligt det hjerte i menneskebryst

med frygt og håb,

som lifligt bevæges ved Himmelens røst

og Åndens råb!

Det værelse har i sin hytte lav

til længselen dyb som det store hav,

til håb, der sig højere svinger

end ørne og engle på vinger.

4. Lyksalig den tunge i menneskemund

med liv og røst,

som slår sine rødder i hjertelig grund

til evig trøst,

som skinner af lyset i livets ord,

som gløder af ilden på nådens bord

og skænker de hjerter, som græde,

Guds fred og den himmelske glæde!

5. Lyksaligt det folk, som har Jesus til drot,

Marias søn,

som søskende hans har de alle det godt

i lys og løn:

Guds-freden i hjerte, Guds ord i mund,

med herlighedshåbet i allen stund,

thi de, som Gud Faders udkårne,

har børnekår med hans Enbårne.

6. Lyksalig hver sjæl, som i Frelserens navn

af nådens hånd

fik bod for sin vånde og for alt savn

med liv og Ånd:

med Faderens Ånd og med Sønnens liv,

med palmernes dyd1 i et skud af siv,

med kraften som klarheds-beviset,

med nøglerne til Paradiset!

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1852-53., 1 kraft

Melodi

Thomas Laub 1917

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/376

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]