1. Når vintermørket blæser
sorg og længsel ind,
når nattens drømme falder
tungt i sjæl og sind,
når frygten suser i tanken,
når rædslen isnende ler,
når angsten vinterstormer,
– da er Kristus her
2. For stjernerne skal falde,
månen miste sit skin,
og solen skal formørkes,
alt blive iskold vind,
ja, jord og himmel skal kløves,
af havets brusende sværd,
når døden varsler sit komme,
– da er Kristus nær
3. Når anemoner lyser
i skovens mørke bund,
da ved du vinteren svinder
i forårets drømmende grund.
Når angsten drager dig mod sig,
når frygten fanger dit sind,
da ved du Kristus er hos dig,
– vinker håbet ind
4. Når æbleblomster svæver
med svaler himmelhøjt,
da ved du sommeren kommer
med kor af lærkefløjt.
Når håbet åbner dit hjerte,
og glæden bryder dit savn,
da ved du, Kristus er i dig,
– kalder dig ved navn