1. Gud, jeg tror, du sang af lykke,
da du så din grønne jord,
og de stjerneblå galakser
sang halleluja i kor.
Ordet skabte jord og himmel,
men den første solopgang
tændte du i vintermørket,
da du sang din morgensang.
2. Ja, du kaldte sol og måne
ud af mørket med din sang,
og da solen kyssed lærken,
fik dens sang sit vingefang.
Kaskelotter sang i havet,
drosler sang skærsommer ind.
Adam spillede for Eva
svalt i skyggen af en lind.
3. Skønt vi lever øst for haven,
drømmer vi om paradis,
og når hjertets strenge stemmes,
synger vi igen din pris.
Åbner ører, mund og hjerte,
byder dagen op med sang,
synger solen ud af mørket
som den første solopgang.
4. Og når solen går sin bane,
følger sangen lysfyldt med.
Stiger op som katedraler.
Synker ned som aft enfred.
Krydser hav og landegrænser.
Bærer små som store ord,
og de stjerneblå galakser
synger med i samme kor.