Nu velan, vær frisk til mode
Dagen nu sin afsked tager

Nu hviler mark og enge

Kategori

Forfatter

Paul Gerhardt 1647. Peder Møller 1682.. Fr. Hammerich 1850. Bearbejdet 1889.

Melodi

Gud, efter dig jeg længes

Nu hviler mark og enge

1. Nu hviler mark og enge,

nu alle går til senge,

nu slumrer by og land;

men I, min sjæl og tunge,

skal nu til afsked sjunge,

hvad eders skaber tækkes kan.

2. Se, dagen gik til ende,

i himlens sal sig tænde

de gyldne stjerner små;

som dem skal Gud mig smykke,

når han mig vil undrykke,

hjem til hans Paradis at gå.

3. Som mine trætte hænder,

når dagens gerning ender,

til hvilen glæder sig,

så glæd dig og, mit hjerte,

til efter strid og smerte

at vinde fred i Himmerig!

4. Træt er jeg af at våge,

luk jer, I øjenlåge!

men over liv og sjæl

våg du i al din nåde,

og vogt dem vel fra våde,

du øje over Israel!

5. I kære alle vegne,

om eder Herren hegne

mod fare én og hver;

Gud eders slummer lette,

med gyldne våben sætte

om eders seng sin englehær!

6. O Jesus, du min glæde,

du dine vinger brede

og sænke om mig ned!

Vil Slangen mig omslynge,

så lad din engel synge:

Det barn er gemt i Herrens fred!

Kategori

Forfatter

Paul Gerhardt 1647. Peder Møller 1682.. Fr. Hammerich 1850. Bearbejdet 1889.

Melodi

Gud, efter dig jeg længes

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/759

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]