Søndag morgen fra de døde
Nu ringer alle klokker mod sky

Nu står sjælen op af døde

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1836. Bearbejdet 1951.

Melodi

Jesus er mit liv i live

Nu står sjælen op af døde

1. Nu står sjælen op af døde,

for os lyser Kristus nu,

daglig kan vi Herren møde,

kommende hans røst i hu,

og når klokken ringer sammen,

dybt vi føle da med gammen:

Jesus er, hvor to og tre

tro, hvad kun Guds engle se.

2. Sejer! Glæde over glæde!

Nu et lys for mig opgår:

Jesus! du var selv til stede,

nu jeg ved det, hvor og når:

hånd du på mit hoved lagde,

grant jeg ved nu, hvad du sagde,

hvor jeg døbtes med dit ord,

hvor du bød mig til dit bord.

3. Jesus! Ja, nu har jeg vundet,

du er min, og jeg er din.

Nu jeg har din bolig fundet

mellem os så favr og fin.

Du er med os alle dage,

når vi dig på ordet tage,

som det lever, død til trods,

som det lyder, sagt til os.

Kategori

Forfatter

N.F.S. Grundtvig 1836. Bearbejdet 1951.

Melodi

Jesus er mit liv i live

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/407

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]