1. Nunarput utoqqarsuanngoravit
niaqqut ulissimavoq qiinik.
Qitornatit kissumiaannarpatit
tunillugit sineriavit piinik.
2. Akullequtaasutut merlertutut
ilinni perortugut tamaani
kalaallinik imminik taajumavugut
niaqquit ataqqinartup saani.
3. Atortillugillu tamaasa pisit
ingerlaniarusuleqaagut,
nutarterlugillu noqitsigisatit
siumut, siumut piumaqaagut.
4. Inersimalersut ingerlanerat
tungaalittiterusuleqaarput,
oqaatsit “aviisit” qanoq kingunerat
atussasoq erinigileqaarput.
5. Taqilluni naami atunngiveqaaq,
Kalaallit, siumut makigitsi.
Inuttut inuuneq pigiuminaqaaq,
saperasi isumaqaleritsi.
//
Vort ældgamle land
1. Vort ældgamle land under isblinkens bavn
med lysende snehår om dit hoved!
Du trofaste moder, som bar os i din favn
mens dine kysters rigdom du os loved.
2. Som halvvoksne børn er vi groet af din jord
og trygt vokset op blandt dine fjelde,
vi kalder os kalaallit i landet, hvor vi bor
ærbødigt for dit hvide åsyns ælde.
3. Og alt mens vi bruger dit bugnende flor
vi længes mod verdens nye former,
vi fjerner hver hindring, som hæmmer dig, vor mor
og frejdigt frem mod fjerne mål vi stormer.
4. De fremskredne folk et eksempel os gav
og det vil vi også stræbe efter,
mens bøgernes verden er vores vandringsstav,
som bær os frem og giver nye kræfter.
5. Umuligt nu længer at blive i ro,
kalaallit, mod store mål vi stævner
som fribårne folk vi i landet vil bo
begynd at tro på vores egne evner!