Fædrelandet
Nunarput utoqqarsuanngoravit

Nordisk hymne

Forfatter

Melodi

Melodien er langsom og fremadskridende i en klassisk nordisk fællessangstradition. Den består af et a-stykke i mol og et b-stykke i dur for at afspejle stemningen i teksten, der rummer både mørket og lyset. Den melankolske klang i den første del er typisk nordisk og genkendeligt. Anden halvdel af melodien er i dur og bliver mere storslået og højstemt. Det forstærker inderligheden og understreger tekstens hyldest til vintermørket i andet vers og den stærke kærlighedserklæring med to gange ”jeg elsker” i sidste vers.

Nordisk hymne

1. Mit kære og store og lyse land
med skummende kyst og is og fjelde.
Du er mit hjerte, alt mit vid og min forstand,
du er mit udgangspunkt, du er mit helle.
Mit kære og store og mørke nord
og Karasjok og Tunnelbanans krypter
og Amager Fælled og Sognefjord.
Jeg elsker din bredde, dine dybder.

2. Du er mine kirker, min kult, min tro.
Du er solopgang og solnedgangen.
Du er min sorg, min glæde, min sjælero.
Du er mit sind på retten og på vrangen.
Når nordlyset slynges i dissonans
hen over nattens store himmelapsis,
så hvirvles jeg ned i en bundløs dans
men genopstår af morgenens katharsis.

3. Mit store og iskolde land, jeg er din.
Send blæst, send mig sne og send blot storme.
Men skænk mig sommernatten rød som en rubin,
et kort sekund, et kys af sol og varme.
Jeg elsker dig, svimlende, skønne sted,
jeg elsker dig over alt på jorden.
Du er min sjæl og du er mit vid –
min hjerne og mit hjerte, du er Norden.

Forfatter

Melodi

Melodien er langsom og fremadskridende i en klassisk nordisk fællessangstradition. Den består af et a-stykke i mol og et b-stykke i dur for at afspejle stemningen i teksten, der rummer både mørket og lyset. Den melankolske klang i den første del er typisk nordisk og genkendeligt. Anden halvdel af melodien er i dur og bliver mere storslået og højstemt. Det forstærker inderligheden og understreger tekstens hyldest til vintermørket i andet vers og den stærke kærlighedserklæring med to gange ”jeg elsker” i sidste vers.

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/nordisk-hymne

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]