1. Mit kære og store og lyse land
med skummende kyst og is og fjelde.
Du er mit hjerte, alt mit vid og min forstand,
du er mit udgangspunkt, du er mit helle.
Mit kære og store og mørke nord
og Karasjok og Tunnelbanans krypter
og Amager Fælled og Sognefjord.
Jeg elsker din bredde, dine dybder.
2. Du er mine kirker, min kult, min tro.
Du er solopgang og solnedgangen.
Du er min sorg, min glæde, min sjælero.
Du er mit sind på retten og på vrangen.
Når nordlyset slynges i dissonans
hen over nattens store himmelapsis,
så hvirvles jeg ned i en bundløs dans
men genopstår af morgenens katharsis.
3. Mit store og iskolde land, jeg er din.
Send blæst, send mig sne og send blot storme.
Men skænk mig sommernatten rød som en rubin,
et kort sekund, et kys af sol og varme.
Jeg elsker dig, svimlende, skønne sted,
jeg elsker dig over alt på jorden.
Du er min sjæl og du er mit vid –
min hjerne og mit hjerte, du er Norden.