1. O du min Immanuel,
hvilken himmelglæde
har du gjort min arme sjæl
ved din purpurvæde!
Fjenden tænkte, den var fast,
men hans træske snare brast.
2. Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme.
Dér er ingen synd og død
mere at fornemme;
arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd til pant.
3. Gud ske lov for dag, der går,
og for den, der kommer!
Dermed har vi jubelår,
evig, evig sommer,
da det sidste morgenskær
er os, halleluja, nær!
4. Op, min sjæl, til sang og fryd,
flyde glædeståre!
Hver en puls med harpelyd
klinge til min båre!
Dig, som for os kalken drak,
Jesus, Jesus, evig tak!