Så går nu sjælens højtid an
O Jesus, søde Jesus, dig

O glædelig dag

Kategori

Forfatter

Ivar Diderichsen Brinch (?) 1697. M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1951.

Melodi

O kristelighed

O glædelig dag

1. O glædelig dag,

da Jesus gik under mit syndige tag!

Hvor må jeg dog sande, at Herren er god,

han gav mig sit hellige legem og blod

med søde og sande livsalige ord

ved nadverens bord.

2. Hvo ville da vel

anklage min salig benådede sjæl?

Hvo vil mig fordømme? thi Kristus er her,

som gør mig retfærdig og haver mig kær;

ham vil jeg og tjene med hjertelig lyst

og lyde hans røst.

3. Jeg gav ham min tro,

mit hjerte skal være Guds hellige bo,

ej nogen skal gøre den fæstning fortræd,

hvor Jesus er inde, der lyser han fred,

ej nøden, ej døden, ej yndest, ej had

skal skille os ad.

4. Så skal jeg engang

vel blive fuldkommen og synge min sang

som Himmerigs borger blandt englenes trop,

hvor troen og håbet de hører da op,

men kærlighed bliver i glæde og fred

evindelig ved.

Kategori

Forfatter

Ivar Diderichsen Brinch (?) 1697. M.B. Landstad 1861. Bearbejdet 1951.

Melodi

O kristelighed

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/471

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]