1. O Guddoms-sol fuldstærk og blid,
o, skin nu klart i nådens tid,
gør lang din aftenrøde!
Lad blomstre op din kirkegård,
mens fuglen sjunger som i vår
din pris med toner søde!
2. Ja, sig nu i din Faders favn:
Min Fader, herliggør mit navn,
hvor små end for mig græde,
så det kan spørges vidt og bredt,
mit åg er godt, min byrde let,
min fred er salig glæde!
3. O, da skal mangt et øje lukt
sig åbne brat og tindre smukt,
helbredet af din ånde,
og mangen falmet rosenkind
og mangt forvildet barnesind
få bod for brøst og vånde.
4. Og fra de små, som græd i løn,
for ej de så Guds kære Søn,
dengang han var at skue,
fra dem skal lyde højt i sky
halleluja med tunger ny
at sprænge himlens bue.