1. O Jesus, går du da din vej?
Mit kød og blod forstår det ej,
du går dog kun til Faderen,
o, drag mig, jeg vil og derhen!
2. Igennem dødens mørke dal,
igennem pine, spot og kval,
du, Jesus, gik frimodelig,
o, gid jeg kunne følge dig!
3. Hvor jeg og i dit fodspor går,
der ser jeg kummer, blod og sår;
den hele vej den banet er
med kors og torne her og der.
4. Dog turde du, o Jesus, gå.
Hvorfor vil jeg da stille stå
og grue, når jeg døden ser,
ret som mig noget fremmed sker?
5. Nej, nej, o Jesus, jeg har godt
ud af din bortgang, død og spot;
du sendte mig, da du gik hen,
en talsmand i dit sted igen.
6. Når vantros synd mig tager ind,
og egen klogskab gør mig blind,
da viser han mig, at jeg får
retfærdighed i Jesu sår.
7. Han trøster mig, at Satans magt
ved Jesu død er ødelagt,
lad slangen bide i min hæl,1
trods det den skader ej min sjæl.
8. Gå derfor med frimodighed,
når stunden er, og vær bered
at sige verden her god nat
og tage livets krone fat!