Og det var en skærsommerdag,
da skulle børnene i skoven ud
at se de grønne blade,
for da var skoven grøn, grøn,
for da var skoven grøn.
Så gik der bud til den milde sol
om straks at komme og skinne;
så gik der bud til den sorte sky
om helst at lukke sig inde.
Så gik der bud til den blomsterflok
om tæt at samles i klynge;
så gik der bud, om de fugle små
ville øve sig i at synge.
Så gik der bud til det kildevæld
om kølig drik at skænke;
så gik der bud til den jordbærbusk
om på lidt bær at tænke.
Og der blev travlt i den bøgeskov,
og dengang børnene kom derud,
var alt, som det skulle være.
Og aldrig var der mer’ lysteligt
forneden og foroven,
og aldrig gaves der en bedre dag
end sommerdagen i skoven.