1. Op, min sjæl, thi sol er oppe,
strålerne på huset ler!
Tænk, at du på Zions toppe
Herrens nåde-stråler ser,
som dit hjerte skal oplyse,
klare dig fornuftens mørk,
alle sorte trolde kyse
til den fæle Helved-ørk!
2. Søde Jesus, hold min tanke
til dit rene bud og ord,
lad i dag min sjæl opsanke
nåde-smuler ved dit bord!
Trøst mig, styrk mig, tag mig vare
ved din egen gode Ånd,
verdens lyster, Satans snare
blive fra min hu og hånd!
3. Lad dit åsyns blide stråle
skinne på din kirke ned!
Du for kongen fuldt imåle
lykke, liv og salighed!
Sign vort land, og lad mig svale
synd og sorg i Jesu blod,
og når livets sol vil dale,
gør da dødens time god!
