Morten Luther
Skipper Klements morgensang

På Tave bondes ager ved Birkende by

Forfatter

Melodi

På Tave bondes ager ved Birkende by

1. På Tave bondes ager ved Birkende by,
der gik en lille plovdreng og sang under sky;
han messed som klerken og drev på treven hest:
“Gud give, Hans Plovkøring kunne blive præst!”

2. Bag ploven nikked bonden; han lytted dertil:
“Hver purk kan blive bisp, når Vorherre kun vil.
Løb ej Morten Børup fra plov og bondehors?
nu tugter han pilte til lærde mænd i Års.”

3. Det var hin lille plovdreng fra Birkende by,
hans navn fløj over Danmark med folkeligt ry;
en dansk Morten Luther, han stred med ordets sværd
og sejred med ånden i hjertefolkets hær.

4. Ret aldrig nogen plovkøring drev det så vidt;
han stoled på sin Gud, på sig selv dog kun lidt;
den dag, han ej kæmped med modgang eller nød,
han frygted, Guds nåde som før ej til ham flød.

5. Den dag, de stolte bisper i fængsel blev bragt,
Guds ord var på Guds alter af bondehånd lagt;
da folket var frelst og udslukt det bitre had,
Hans Tavsen i Ribe på bispestolen sad.

6. Men mer end alle bisper i Danemarks land
hin bondesøn han sørged for kvinde og mand.
Ret aldrig hans navn skal i danske hjerter dø,
så længe her ringer en klokke over ø.

Forfatter

Melodi

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/paa-tave-bondes-ager-ved-birkende-by

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]