1. Påske vi holde
alle vide vegne,
varme og kolde,
lune himmel-egne
samtlig berømme som bedst
opstandelsens fest!
2. Udråb fra taget1
rygte tusindmundet:
Død tabte slaget,
liv har sejer vundet,
han, der så enlig sov hen,
kom talrig igen!
3. Han sig har svunget
fra, hvor orme vrimle,
evig besunget,
over alle himle;
dødninger mange i grav
han livet og gav.
4. Nu fra hans øje
stråler Guddoms-glansen,
og fra det høje
han med sejerskransen
dages som dommer på ny
i guldbræmmet sky!
5. Krist, fra dit sæde,
højrehåndens trone,
send du os glæde,
sang med engletone!
Livet for os du jo lod,
for os du opstod.
6. Domshornet lyder
sikkert på det sidste,
og som du byder,
alle grave briste;
men ak, desværre, ej få
til doms kun opstå.
7. Flyv da til Himlen,
hjerte! rod at fæste,
så ej med vrimlen
Helved du skal gæste,
men til din frelser på ny
opfare i sky!