1. Rid nu, rid nu, rask hen over sandet,
Arnarfjeldet står i aftendis.
Her er sværm af uheldsvangre ånder,
snart vil mørket svøbe jøklens is.
//: Herre! vær du fører for min hest,
der er langt til endemålets fest. ://
2. Tys, tys, tys, tys, – ræven er på færde,
den har måske lugtet byttets blod?
Eller var det skummel mandfolks stemme,
en, der kaldte dæmpet, hvor han stod?
//: Fredløs mand i lavaørknens gem,
driver ofte lønligt får med hjem. ://
3. Rid nu, rid nu, – fremad over sandet,
Herdubreid i skumring dukker op.
Alfedroning rapt sin ganger sporer,
trylleriet følger hendes trop.
//: Bedste hest, jeg satte nu på spil,
for blot det, at nå til Kidagil. ://
