Kær est du, fødeland
Langt højere bjerge

Rosen blusser alt i Danas have

Forfatter

Poul Martin Møller, 1820

Melodi

Carl Nielsen, 1915

Rosen blusser alt i Danas have

1. Rosen blusser alt i Danas have,
lifligt fløjter vist den sorte stær,
bier deres brune nektar lave,
hingsten græsser stolt på fædres grave,
drengen plukker af de røde bær.

2. Her imellem havets dybe kløfter
gives aldrig vår og sommerpragt;
hvalen, kold og dum, ved skibet snøfter,
tavse fugl de brede vinger løfter
med sit bytte fra den våde jagt.

3. Mine venner i den danske sommer!
mindes I den vidtforrejste mand,
som så langt fra Danas fagre blommer,
her, hvor sydens blæst på sejlet trommer,
flakker fra sit elskte fødeland?

4. Udi øst og vest, og hvor jeg vanker,
drømmer jeg om jer ved Danmarks sund;
selv iblandt Constantias fulde ranker
mindes jeg med længselsfulde tanker
løvet i Charlottes bøgelund.

5. Klerken råber i Manillas rønner:
“Danmark er et lidet, fattigt land!”
Det forsikre Javas rige sønner,
selv Batavias skrantne kræmmer stønner:
“Danmark er et lidet, fattigt land!”

6. Kunne du, ved guld og sølv at love,
købe dig en nordisk kvindes tro,
købe dig et pust fra søens vove,
købe dig et ly af Tules skove
og en kløvermark til middagsro.

7. Fattig mand, som pløjer danske lande,
ryster æbler af sit eget træ,
har en kraftig arm, en kløgtig pande,
korn på marken, mælk i sine spande,
kvien står i græsset over knæ.

8. Ja, vor danske jord er sommerfrodig;
der er kræfter ved det danske brød:
Derfor er den danske mand så modig,
derfor var normannens kniv så blodig,
derfor er den danske kind så rød.

9. Under lyse bøg den danske bejler
med sin herligt – voksne pige går,
over deres hoved månen sejler,
svanen i det klare vand sig spejler,
nattergalen højt i busken slår.

10. Dersom sligt for fattigdom du tyder,
østens atlaskklædte, rige mand!
glad min sorte, danske brød jeg bryder,
takker Gud, mens fra min læbe lyder:
“Danmark er et lidet fattigt land!”

Forfatter

Poul Martin Møller, 1820

Melodi

Carl Nielsen, 1915

Kilde: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/rosen-blusser-alt-i-danas-have

Relaterede posts

24. september 2025
I skovens dybe, stille ro
I skovens dybe, stille ro,hvor sangerhære bo,hvor sjælen lytted mangen gangtil fuglens glade sang,der er idyllisk stille fredi skovens ensomhed,og hjertets længsler tie her,hvor fred og […]
24. september 2025
Aftenbøn
1. Kom nat med søvn og hvile. Gør søvnen dyb og drømmen god. Læg alle floders mile ind i vort trætte blod. 2. Kom nat og […]
24. september 2025
Dagen slipper grebet
1. Dagen slipper grebet om byen igen og trækker rosa filtre over lys på hæld Solen dykker ned og skodder sin cerut Bag sidste tag derude […]