Danmark

1. Min danske far kig op og se på Dannebrog der vajer. Jeg ved du ik’ er stolt af det, du ser ned som du plejer. […]

1. Jeg mærker halvt i søvne bilens fart. Danmark glider jævnt forbi derude. De snakker om, vi nok er fremme snart, og lyset falder skråt ind […]

1. Nu hænger jorden igen på skrå, og det er sommer i verdensrummet. Og solens stråler gør jorden blå, den hviler henslængt og sorgforstummet, imens den […]

1. Blæsten går frisk over Limfjordens vande, rusker dem op til vågen flugt, jager dem mellem de favnende strande, fylder med toner hver en bugt. Og […]

1. Færdsel er en fin balancekunst ikke stritte mod dens rytme glid bare med! Snorlige cykelstier skinnende nikkelstyr. Cikelstier. Cykelstyr! Søde sko på pedaler. Følge med […]

1. Hvor smiler fager den danske kyst og breder favnen, når solklar bølge og sommerskyer og skib med lyst står sundet ind i hinandens følge, og […]

1. Du gav os de blomster, som lyste imod os, med alfelet skønhed, dengang vi var små, de brogede enge var gode imod os, vi løb […]

1. Som en rejselysten flåde ankret op ved Jyllands bro under vejrs og vindes nåde ligger landet dybt i ro. Hårdt går hav mod bro og […]

1. Havet omkring Danmark, vort moderlige hav, blåt som vore øjne og blidt som vore drømme, minderige strømme, som stryger mildt mod kyst. Længsel har du […]

1. Du kære blide danske bæk, som bag om hegn og hybenhæk mod salte fjorde glider, dit vandrevand, din puslestrøm har nynnet i vor folkedrøm og […]

1. Der dukker af disen min fædrenejord med åser og agre og eng; med ryggen mod syd og med tåen mod nord den redte bag sander […]

1. Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt så skært og skønt i solen, som aldrig jeg har set. Jeg véd det, som de […]

1. Vi sletternes sønner har drømme i sind, de vågner og bliver til sange, de stiger af sommernattågernes spind, som lærkerne flyver af vange. De brister […]

1. Venner, ser på Danmarks kort, ser, så I det aldrig glemmer, til hver plet har fået stemmer, thi det fædreland er vort! Målt med verden […]

1. I Synnerjylland, dér er æ føjt, dér hær æ hjemm, dér gik min vugg i e kaklownskrog, å en trimm, dér sad min mor ve’ […]

1. Jeg elsker de grønne lunde med tonernes vuggende fald, jeg elsker de blanke sunde med sejlernes tusindtal. 2. Jeg elsker hver dal, hver banke med […]

1. Jeg véd, hvor der findes en have så skøn, hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn, hvor fuglene bygge i løvhækkens ly og […]

1. Jyden han æ stærk å sej, modde båd’ i nøj å næj; goer ed op, å goer ed nier, åller do fåtawt ham sier. 2. […]

1. Jylland mellem tvende have som en runestav er lagt, runerne er kæmpegrave inde midt i skovens pragt og på heden alvorsstor, her, hvor ørknens luftsyn […]

1. //: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. :// Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, døren synker halvt […]

1. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, […]

1. Du, som våged over barnelivet i den grønne lund fra hedenold! du, som svæved over lykkeskibet, da på bølgen blå det bar os Skjold! du, […]

1. Fædreneland! ved den bølgede strand, i den majgrønne lund, ved det dejlige sund, af de syngende vover omskyllet, sidder bleg du i sorgen indhyllet; dog […]

1. Kærlighed til fædrelandet er den sande odelsret, kærlighed og intet andet elsker op en helteæt, kærlighed i pagt med ånden den får altid overhånden. 2. […]

1. Langt højere bjerge så vide på jord man har, end hvor bjerg kun er bakke; men gerne med slette og grønhøj i nord vi dannemænd […]

1. Rosen blusser alt i Danas have, lifligt fløjter vist den sorte stær, bier deres brune nektar lave, hingsten græsser stolt på fædres grave, drengen plukker […]

1. Kær est du, fødeland, sødt er dit navn, til dig står dine sønners stærke længsel, med lønlig magt vi drages til din favn, hvert andet […]

1. Underlige aftenlufte! hvorhen vinker I min hu? Milde, lune blomsterdufte! sig, hvorhen I bølger nu. Går I over hviden strand til mit elskte fødeland? Vil […]

1. Der er et yndigt land, det står med brede bøge //: nær salten østerstrand; :// det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark, […]