Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv;
men mod kvælden blir alting så tyst, —
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte blir voks i mit bryst.
Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang;
med min sjæl over solskyens rand, —
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!