1. Sin menighed har Kristus kær,
han kommer, når den beder.
Hvor to og tre forsamlet er,
han hilser: Fred med eder!
Hans under midt iblandt dem sker,
den halte går, den blinde ser,
til Himlen han dem leder.
2. Ad kirkeport med Helligånd
han drager ind med glæde.
Med kraftens ord ved døbefont
velsigner han de spæde.
De små han tager selv i favn,
og gir dem børneret og navn,
og lover dem sin glæde.
3. Han kommer til sit alterbord;
han bøjer selv sit øre
til syndesuk og angersord;
og synderen får høre
hans vældes bud: Stat op og gå!
Hvad jordens konger ej formå,
kan Jesus Kristus gøre!
