1. Skulle jeg dog være bange?
Kristus hel
er min del,
kan jeg mer forlange?
Hvem kan mig den Himmel røve,
som Guds Søn
gav i løn
dem, der hos ham tøve?
2. Gods og gaver, selve livet
er ej mit,
Gud har frit
alt til låns mig givet;
når han kræver sit tilbage,
har han ret,
mig kun slet
sømmed det at klage.
3. Sorg og glæde mig tilmåler
han, som ved
god besked
om, hvad bedst jeg tåler;
skyen, her jeg vandrer under,
svinder snart,
da står klart
målet, did jeg stunder.
4. Frit vi tør og uden gruen,
Gud i vold,
bag hans skjold,
trodse verdens truen;
møder os den sidste fjende,
mod hans pil
med et smil
tage vi og – vinde.
5. Os dog ingen død kan døde,
men dens bud
løser ud
tusindfold af møde,
lukker dør for sorgestimlen,
så vor sti
bliver fri
ind til fryd i Himlen.
6. Hyrde god og glædens kilde,
du, hvis navn
i hvert savn
gør mit hjerte stille!
Jesus, Frelser, for din trone
der skal vi
stemme i
tak og lovsangstone.