Frisk op! Endnu engang
Julebudet til dem, der bygge

Søde Jesus, jule-fyrste

Kategori

Forfatter

Nu velan, vær frisk til mode, ApG 6,8-15; 7,54-60, Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1832., 1 Es 11,1

Melodi

Jesus, dine dybe vunder

Søde Jesus, jule-fyrste

1. Søde Jesus, jule-fyrste,

spiret op af Isajs rod,1

vil man dog så hastig tørste

efter dit og dines blod?

Vi i går blandt englelyd

sang din fødsel ind med fryd;

skal vi jamre nu og græde

og i dag en ligsang kvæde?

2. Efter du stod op af døde,

Stefan første martyr blev,

han frivillig ville bløde,

med sit blod sin tro beskrev;

han var frisk og uforfærd

til at føre Åndens sværd,

hvo det voved at modsige,

måtte ham med blusel vige.

3. Falske tungers slangebrodde

hemmelig på hannem stak

og ved løgn ham undertrådte,

det blev al hans gernings tak;

de beløj ham mer og mer,

som så tit i verden sker:

Herrens lov og kirkens ære

skalkeskjul må ofte være.

4. Om end englelys og ære

skinner af hans øjesten,

ville de dog tænder skære

til at knuse ham hans ben;

han har Gud i syn og sind,

dybt han ser i Himlen ind,

råber, mens de øren stoppe:

Jesus står i glans deroppe!

5. Dermed er han dømt til døde,

Herrens glans er dem en gru,

ud af staden de ham støde,

op til Jesus står hans hu;

på hans hoved regner sten,

gør dog hjertet ingen mén,

frit han sig til Jesus vender:

Tag min ånd i dine hænder!

6. Da han vil til døden blegne

og har munden fuld af blod,

beder han, Gud ej tilregne

vil dem deres syndeflod;

dermed han i Jesu tro

hensov til Guds evig ro;

Jesus os den nåde kende,

i slig tro vort liv at ende!

Kategori

Forfatter

Nu velan, vær frisk til mode, ApG 6,8-15; 7,54-60, Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1832., 1 Es 11,1

Melodi

Jesus, dine dybe vunder

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/128

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]