1. Søndag er vor Herres dag,
ikke dog, som dårer mene,
som om salighedens sag
var den ugedags alene,
men Guds-lyset og Guds-livet
Herren os på den har givet.
2. På en søndag Himlens Gud
verdens-skabelsen begyndte,
bød og sagde: Lys! spring ud!
Som et lyn det frem sig skyndte,
så der blev, selv midt i ørke,
skel imellem lys og mørke.
3. På en søndag englehånd
vælted bort den sten i haven,
hvor, i døds og mørkes bånd,
lys og liv var lagt i graven,
men stod herlig op af døde
i en søndags morgenrøde.
4. På en søndag Gud sin Ånd
sendte med de lue-tunger,
som, trods alle tungebånd,
lydt udråber, favrt udsjunger
nåden, som al nød opvejer,
lysets kamp og livets sejer.
5. Vær velkommen, Herrens dag,
med de store fortids-minder!
I dig finder velbehag
alle kristne mænd og kvinder,
og Guds Ånd tar helst til orde
på den dag, som Herren gjorde.