Sov, mit barn, sov længe,
jeg rører vuggens gænge,
vifter fluen fra din kind,
kalder drømmen til dit sind;
sov, mit barn, sov længe!
Frodg som en ranke
du vokser for min tanke,
vokser fra din moders arm
ud i verdens vilde larm,
frodg som en ranke!
Glem dog ej din vugge
og ej din moders sukke!
Vokser du fra barnekår,
glem dog ej dit »fadervor«,
glem dog ej din vugge!
Lykkens roser røde
kun mellem torne gløde;
tornen tager jeg for mig,
rosen gemmer jeg til dig,
lykkens roser røde!
Vågn med smil om munden
så fro som fugl i lunden!
Reden din er lun og blød;
moderfavn og moderskød. –
Vågn med smil om munden!