Indlægget Verden er våd og lys blev først udgivet på Sangbogen.

2. Hvor er min ungdom? Jeg ved det næppe.
Hvor var den skøn. Jeg var fri og løs.
Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe,
jeg sov hos landsbyens bedste tøs.
Med hende var det en fryd at bakse,
thi vårens duft var i hendes skød.
Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse
men sleb dog solskin og dagligt brød.

3. Jeg var jo bare en skør skærslipper
foruden hjem og foruden ro.
Jeg var kun rakker og hundeklipper,
og bonden stænged for mig sin lo.
Han var så selvsikker, thi hans akse
var plantet støt i et stort fad grød.
Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse
men sleb dog solskin og dagligt brød.

4. Dengang var brændevin hvermands eje,
thi den var billig, og den var ram.
Men malurt dufted langs alle veje
og gav kulør til en fuseldram.
Å soldebrødre, å lurifakse,
I drak jer tumbet fra vid og sans,
men jeg sleb knive, og jeg sleb sakse
og plukked malurt omkring sankthans.

5. Den, der har pligter, kan sagtens dømme
en pjalt, som ikke betaler skat.
Men jeg er digter, og jeg må drømme,
thi jeg er et med den lyse nat.
De digtere er så mange slagse,
og selv blandt dem er jeg kun en fant,
der sliber knive og sliber sakse
og takker rørt for en kobberslant.

6. Hvor er I nu, alle I jeg kendte,
hver buttet pige, hver kammesjuk?
Hver anden af jer på Sundholm endte.
Hver anden kvaltes i flaskens kluk.
Men jeg er stadig iblandt de vakse!
Mit hår er hvidt, men min tud er rød!
Jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.

7. Og endnu venter de lange veje
med morgenkulde, med middagsglød.
Min slibesten kan jeg fortsat dreje
og holde næsen forsvarligt rød.
Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse’
og glemt er vinterens sult og nød.
jeg sliber knive, jeg sliber sakse,
jeg sliber solskin og dagligt brød.

Indlægget Den gamle skærslippers forårssang blev først udgivet på Sangbogen.

2. Hey, hey, hey, og
du som forår bringer
i mange hjerter.
Åbner øjnene,
ñnder ud, hvor solen skinner.
Ja, nu ka’ jeg se dig.
Du fik så smukke vinger.

Hey, så er du lige med ét
en ubetyd’lig prik i det himmelblå.
Hey, med alt for meg’t at nå
og kun den korte sommer til at nå det på. (Højt at flyve)

3. Hey, hey, hey, og
det, som så sjældent hænder,
det sker i dag, og
du får en dør på klem,
ñnder ind til dine venner,
får støv på hjernen
og på dine smukke vinger.

Hey, så er du lige med ét …

4. Hey, hey, hey, og
du som forår bringer
i mange hjerter.
Åbner øjnene,
finder ud, hvor solen skinner.
Ah, denne sommer
ga’ dig så smukke vinger.

Hey, så er du lige med ét …

Indlægget Sommerfuglen blev først udgivet på Sangbogen.

2. En vibe vender tidligt hjem
i brisen vinker grene
jeg aner ikke helt til hvem,
for natten er alene
Min kærlighed
er fyldt med fred
og kirkeklokken slår
vemodigt som et forår.

3. Jeg padler ganske langsomt væk
i tårernes kanaler
en kvinde klipper nu sin hæk
mens nattergalen galer
Et sidste råb
et håbløst håb
et lys, der stadig kommer
en uundgåelig sommer.

Indlægget Forårssang uden håb blev først udgivet på Sangbogen.

2. Og engen bli’r grøn, og urten får køn,
og arret af brynde lider.
Nu trækker det op over alle sted
igen til den store frugtbarhed,
genfødelsens svangre tider.

3. Det bløder af glæde i mit sind.
Så klare dagene rinder.
På marken står koen veltilfreds
og æder af det salige græs,
som solen gennemskinner.

4. Se, træerne løves af ungt begær,
på brinken de følfod bære
en blomst så trodsig gul, som en ed
mod dagens solgrønne herlighed,
at ukrudt evigt skal være.

5. Se fjordens dybe, svale blå
et utal af faldne brande
fra bålet højt i himlens blå
ligger og hopper lystigt derpå.
Der leger ild over vande.

6. Der fløjter fugl, der summer insekt –
der ligger en lykke forborgen.
Nu kvinde og hundyr, korn og siv
besvangres skal med det evige liv,
som vaktes i tidernes morgen.

7. Det bløder af glæde i mit sind.
O rigdom, hvori jeg svømmer –
sol-søvn, hvori jeg drømmer!
Der kommer en tid, en underfuld,
da græsset er grønt, og jeg er muld.

Indlægget Nu hælder Europa mod sol igen blev først udgivet på Sangbogen.

2. Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet rov i dine brødres vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du går den lige vej fra jord til himmel.

3. Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din græstørv og din lille mage:
I højhed som i fald
du følger tro dit kald,
og derfor har I vel så glade dage.

4. Du troens rette fugl,
som bier kun på jul,
og kun i årets skumring holder inde,
for så med jubelsang,
når rug er oven vang,
at varsle højt om vårens lune vinde, –

5. kom, lær mig noder til
det håbets strengespil,
som tvinger dig før gry at være vågen,
lær mig som du at se
igennem mulm og sne
den pinseglans, der dølger sig bag tågen!

Indlægget Velkommen, lærkelil blev først udgivet på Sangbogen.

2. Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta’r jeg med til den, jeg tænker på.

3. Og de kom svævende i ring og rad.
Hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage!
Og jeg har solskin nok til mange dage,
og jeg må kysse hvert et lille blad.

4. Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter!
Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter!
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr -!

Indlægget Det er i dag et vejr – et solskinsvejr blev først udgivet på Sangbogen.