din nat er overvundet.

For dig er Herrens herlighed

som nytårssol oprundet.

Den Stærkes hånd har bladet vendt,

din sorg er slukt, din jammer endt.

Bliv lys og gør dig rede!

2. Thi vel er jorden underlagt

det mulm, hvorfor du gruer,

end verden er i mørkets magt,

Guds daggry dog du skuer;

thi for din tro er ordet sandt:

»For dig Guds herlighed oprandt,

og skal den klart oprinde.«

3. Og om dit lys, som er Guds ord,

skal folkeslag sig samle

at mødes i dit kirkekor,

de unge med de gamle,

mens konger nejer sig i krans

og blændes af den nytårsglans,

som er for dig opgangen.

4. Af glæde skal du stråle da

ved Herrens nådes-domme,

når dine sønner langvejsfra

skal hjem med lovsang komme.

Ja, muntert skal dit hjerte slå,

når forrest dine døtre små

på arm skal til dig bæres.

5. Det er din Herres herlighed,

som ene er dit smykke;

det er hans råd, hvorom du véd,

det Djævlen ej skal rykke:

»Til dig er talt Guds nådes ord.«

Ved livets bad, ved livets bord

det lyder alle dage.

6. Så gør dig rede, kristenhed,

dit lys på stage brænde,

din Herres magt og kærlighed

i verden at bekende!

Den Stærkes hånd har bladet vendt,

din sorg er slukt, din jammer endt.

Bliv lys, og gør dig rede!

Indlægget Gør dig nu rede, kristenhed blev først udgivet på Sangbogen.

min største herlighed.

Tak, at jeg også fik dit kald

til her at være med!

Uværdig er jeg, Herre kær,

at høre til i rigets hær,

men du, som gav mig vennenavn

og tog mig kærligt i din favn,

giv du mig magt

at gå, hvor du har sagt!

2. Giv, Jesus, mig dit frelsersind

for slægtens sorg og harm!

Luk mig i dine smerter ind,

og gør mig stærk og varm!

Hjælp mig at skue med dit blik

hvert folk, som liv og grænser fik,

og bære verdens nød og skam

med blikket vendt mod dig, Guds Lam,

til døden tro,

tålmodig, stærk og fro!

3. Da ved jeg vist, mit øje får

et herligt syn at se,

når det mod verdens aften går,

når endt er lyst og ve:

Guds rige står i stråleskrud,

Krist hentet har sin dyre brud

af alle stammer, fra hver egn.

Med hver sin sejerskrans som tegn

i jubelkor

de priser Herren stor.

Indlægget Din rigssag, Jesus, være skal blev først udgivet på Sangbogen.

lad vægtere på muren stå,

som, medens det mod natten lider,

tør uden frygt i striden gå,

som vækker verden med din røst

og bringer hjerter himmelsk trøst!

2. O, måtte snart dog ilden brænde

og brede sig i hvert et land!

Til alle sjæle bud du sende

om Kristus, deres frelsermand!

O høstens Herre, tænk derpå:

din høst er stor, men høstfolk få.

3. Send ud i verden store skarer

af kærlighedens sendebud,

beskærm du dem i alle farer,

og nedbryd Satans magt, vor Gud!

Dit navn lad herliggjort os se!

Dit rige gro! Din vilje ske!

Indlægget Du Ånd fra kirkens første tider blev først udgivet på Sangbogen.

kaldet, du fik, er stort.

Han, som sit værk begyndte,

vil og se det gjort.

Tidligt i livets morgen

sendte han nåde-bud:

pagten, i dåben stiftet,

vier dit liv til Gud.

2. Arbejd, til natten kommer:

barndommens lyse år,

ungdommens drømmefyldte,

kæmpende, rige vår,

manddommens modne sommer,

aldrens og høstens tid;

gå dog, mens lyset skinner,

fyld hver stund med flid.

3. Arbejd, til natten kommer;

bliv i Guds gerning ved;

går du med bøn i kaldet,

går din Herre med.

Arbejd med frygt og bæven

ydmygt på frelsens værk;

Gud er dog den, som giver

viljen og gør stærk.

4. Arbejd, thi natten kommer;

snart synker sol i hav.

Hvad har du gjort for Herren,

som for dig sig gav?

Arbejd, til aftenstjernen

gylden og blank står tændt,

melder, at nu kom natten,

nu er værket endt.

Indlægget Arbejd, til natten kommer blev først udgivet på Sangbogen.

bredes ud på denne jord,

gør det lyst i vore egne

ved dit klare livets ord!

Stød, o Gud, i grunden ned

kristendommens lunkenhed,

syndens mørke tåge vige

for dit lyse nådens rige.

2. Lad din nåde altid virke

til en ret forbedret stand!

Sæt den ganske kristen-kirke

i en hellig Himmel-brand!

Dem, som ordet lære, giv

visdom og et helligt liv,

ånd og nåde, mund og mæle

til at redde mange sjæle!

Indlægget Lad dit rige alle vegne blev først udgivet på Sangbogen.

Love vil vi lydt din ære,

dig ophøje fjern og nær,

synge med blandt engles hære,

bøje os i støvet ned

for vor konges herlighed.

2. Offerlam med korsets stav,

skyldfri dybt i pinen sænket,

du besejred død og grav

ved den kraft, som Gud dig skænked;

Helveds vælde, dødens magt

knust du har i støvet lagt.

3. Lad dit rige allen sted

vidt udgå med fred i følge

nu og i al evighed!

Lad på land, og lad på bølge

alles knæ til evig gavn

bøje sig i Jesu navn!

4. Helligånd, dig lov og pris

sammen med Gud Fader være

og med Jesus, stærk og vís,

brudgom vor og broder kære!

Over os hans kærlighed

evig, evig vare ved!

Indlægget Almagts Gud, velsignet vær blev først udgivet på Sangbogen.

Nok har du grædt og grundet.

O, gør dig rede, se herud!

dit lys er nu oprundet,

og Herrens store herlighed,

din Jesus, er nu kommet ned,

nu har du spillet vundet.

2. Vanvittighedens mulm og mørk

er stort på jorderige,

folk går som i en tåget ørk,

véd lidt af Gud at sige.

Men Jesus, verdens lys, er set,

hans komme i dit kød er sket;

thi skal al mørkhed vige.

3. Han skal for dem, der nu i slum1

og sjæleblindhed vanke,

ved glædens evangelium

oplyse sind og tanke,

så hedninger skal nu attrå

udi det store lys at gå

og salig trøst at sanke.

4. Luk øjne op, giv nøje agt,

hvor hedninger de komme

til Herrens store nådepagt

blandt mange andre fromme.

Som sønner og som døtre de

skal adgang få til Gud at se,

o dybe Herrens domme!

5. Da skal dit hjerte flyde ud

i store glæde-strømme,

når du skal se en kristen brud

af hedensk herredømme,

der skal med røgelse og guld

for Jesus stå så frydefuld,

hans manddom at berømme.

6. O Jesus, du, som manddom tog,

hjælp os at se og kende,

at du os skrev i livets bog!

Gid og vi kunne vende

vort guld og gods, vort sind og sjæl

til alt, hvad dig behager vel,

indtil vor sidste ende!

Indlægget Vær trøstig, Zion, Jesu brud blev først udgivet på Sangbogen.

Stort er hans navn, og højlovet det evig skal være!

Himmel og jord

hylde ham, lyde hans ord,

Herren er han til Guds ære.

2. Hvo vil da frygte? Med kraft han beskytter sit rige,

lad end al verden med vold og med list det bekrige.

Hvad han har bygt,

står på en klippe så trygt;

Fjenden med skam må bortvige.

3. Ud over jorden og indtil dens yderste ende

vil han sit budskab om fred og om nåde udsende.

Føle skal hver,

Jesus en frelser os er;

ham skal al jorden bekende.

4. Højt over himlenes himle han troner, den Herre.

Jorderig råbe med glæde og give ham ære!

Synger i kor!

Lad os med idræt1 og ord

tak ham af hjertet frembære!

Indlægget Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre blev først udgivet på Sangbogen.