1. Vær trøstig, Zion, Jesu brud!
Nok har du grædt og grundet.
O, gør dig rede, se herud!
dit lys er nu oprundet,
og Herrens store herlighed,
din Jesus, er nu kommet ned,
nu har du spillet vundet.
2. Vanvittighedens mulm og mørk
er stort på jorderige,
folk går som i en tåget ørk,
véd lidt af Gud at sige.
Men Jesus, verdens lys, er set,
hans komme i dit kød er sket;
thi skal al mørkhed vige.
3. Han skal for dem, der nu i slum1
og sjæleblindhed vanke,
ved glædens evangelium
oplyse sind og tanke,
så hedninger skal nu attrå
udi det store lys at gå
og salig trøst at sanke.
4. Luk øjne op, giv nøje agt,
hvor hedninger de komme
til Herrens store nådepagt
blandt mange andre fromme.
Som sønner og som døtre de
skal adgang få til Gud at se,
o dybe Herrens domme!
5. Da skal dit hjerte flyde ud
i store glæde-strømme,
når du skal se en kristen brud
af hedensk herredømme,
der skal med røgelse og guld
for Jesus stå så frydefuld,
hans manddom at berømme.
6. O Jesus, du, som manddom tog,
hjælp os at se og kende,
at du os skrev i livets bog!
Gid og vi kunne vende
vort guld og gods, vort sind og sjæl
til alt, hvad dig behager vel,
indtil vor sidste ende!