1. Gør dig nu rede, kristenhed,
din nat er overvundet.
For dig er Herrens herlighed
som nytårssol oprundet.
Den Stærkes hånd har bladet vendt,
din sorg er slukt, din jammer endt.
Bliv lys og gør dig rede!
2. Thi vel er jorden underlagt
det mulm, hvorfor du gruer,
end verden er i mørkets magt,
Guds daggry dog du skuer;
thi for din tro er ordet sandt:
»For dig Guds herlighed oprandt,
og skal den klart oprinde.«
3. Og om dit lys, som er Guds ord,
skal folkeslag sig samle
at mødes i dit kirkekor,
de unge med de gamle,
mens konger nejer sig i krans
og blændes af den nytårsglans,
som er for dig opgangen.
4. Af glæde skal du stråle da
ved Herrens nådes-domme,
når dine sønner langvejsfra
skal hjem med lovsang komme.
Ja, muntert skal dit hjerte slå,
når forrest dine døtre små
på arm skal til dig bæres.
5. Det er din Herres herlighed,
som ene er dit smykke;
det er hans råd, hvorom du véd,
det Djævlen ej skal rykke:
»Til dig er talt Guds nådes ord.«
Ved livets bad, ved livets bord
det lyder alle dage.
6. Så gør dig rede, kristenhed,
dit lys på stage brænde,
din Herres magt og kærlighed
i verden at bekende!
Den Stærkes hånd har bladet vendt,
din sorg er slukt, din jammer endt.
Bliv lys, og gør dig rede!