gyd din kraft, og tænd din ild

i vort lunkne indre!

Vi er svage, vi er små,

men dit ærind kan vi gå,

om vi end var mindre.

2. Os blev lykken god og blid;

vi fik nådens gyldne tid

over hjertets vænge.

Men som smuler kun dit ord

rækkes fra vort rige bord

ud til dem, der trænge.

3. Hjælp os hver at gøre sit,

hjælp os søge riget dit

som det allerførste!

Du, som gør den svage stærk,

gør os varme for dit værk,

for det allerstørste!

Indlægget Herre Jesus, stærk og mild blev først udgivet på Sangbogen.

tjene dig, og dig alene,

tag og brug mig, som du vil!

Hvad jeg ejer, har du givet,

hver en evne, selve livet,

dig det hele hører til.

2. Led mig, Frelser, ved din nåde,

også når jeg selv vil råde

og vil gå min egen vej;

sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,

o, men lad mig aldrig savne

vished, at jeg tjener dig!

Indlægget Herre, jeg vil gerne tjene blev først udgivet på Sangbogen.

og let til jorden bøjes;

men brug mig, Herre, for din sag,

kan blot dit navn ophøjes!

2. Giv ydmyg kærlighed, o Gud,

og troskab indtil døden,

og lad mig gå med livets bud,

hvor mørket bor, og nøden!

3. For evig dig jeg hører til

og vil ej mer begære.

Så tag mig, før mig, som du vil,

dit navn, o Gud, til ære!

Indlægget Dit værk er stort, men jeg er svag blev først udgivet på Sangbogen.

Hans ord os åbenbarer,

at den er dyb og lang og bred,

og at den evig varer.

Men mærkes skal den her på jord,

hvor lidende iblandt os bor,

og ringe undertrykkes.

2. Dem, som gik vild i livets ørk,

de arbejdstrætte, gamle,

dem, verden tykkes gold og mørk,

du, Jesus, ville samle.

Det, som i verden intet var,

du til et folk dig udvalgt har,

din arvepart dem skænker.

3. Du vil oprette nådens år

og løse slavelænker.

På retfærd, fred og glædes-kår

blandt mennesker du tænker.

Det er dit kongebud til os,

selv bød du Mammons vælde trods

og hersked ved at tjene.

4. Kun den er i Guds rige stor,

hvem kærligheden tvinger,

som uden blik til løn på jord

sit offer stille bringer,

som går, hvor du ham byder gå,

og takker, at dig selv han må

i dine brødre tjene.

5. Så send os da din Ånd herned,

at hjerterne kan brænde

for retfærd, brodersind og fred,

og vi dig lydigt tjene!

Lær os at nemme ret dit bud:

hvad vi for intet fik af Gud

for intet glad at give!

Indlægget Guds kærlighed ej grænse ved blev først udgivet på Sangbogen.

din nat er overvundet.

For dig er Herrens herlighed

som nytårssol oprundet.

Den Stærkes hånd har bladet vendt,

din sorg er slukt, din jammer endt.

Bliv lys og gør dig rede!

2. Thi vel er jorden underlagt

det mulm, hvorfor du gruer,

end verden er i mørkets magt,

Guds daggry dog du skuer;

thi for din tro er ordet sandt:

»For dig Guds herlighed oprandt,

og skal den klart oprinde.«

3. Og om dit lys, som er Guds ord,

skal folkeslag sig samle

at mødes i dit kirkekor,

de unge med de gamle,

mens konger nejer sig i krans

og blændes af den nytårsglans,

som er for dig opgangen.

4. Af glæde skal du stråle da

ved Herrens nådes-domme,

når dine sønner langvejsfra

skal hjem med lovsang komme.

Ja, muntert skal dit hjerte slå,

når forrest dine døtre små

på arm skal til dig bæres.

5. Det er din Herres herlighed,

som ene er dit smykke;

det er hans råd, hvorom du véd,

det Djævlen ej skal rykke:

»Til dig er talt Guds nådes ord.«

Ved livets bad, ved livets bord

det lyder alle dage.

6. Så gør dig rede, kristenhed,

dit lys på stage brænde,

din Herres magt og kærlighed

i verden at bekende!

Den Stærkes hånd har bladet vendt,

din sorg er slukt, din jammer endt.

Bliv lys, og gør dig rede!

Indlægget Gør dig nu rede, kristenhed blev først udgivet på Sangbogen.

min største herlighed.

Tak, at jeg også fik dit kald

til her at være med!

Uværdig er jeg, Herre kær,

at høre til i rigets hær,

men du, som gav mig vennenavn

og tog mig kærligt i din favn,

giv du mig magt

at gå, hvor du har sagt!

2. Giv, Jesus, mig dit frelsersind

for slægtens sorg og harm!

Luk mig i dine smerter ind,

og gør mig stærk og varm!

Hjælp mig at skue med dit blik

hvert folk, som liv og grænser fik,

og bære verdens nød og skam

med blikket vendt mod dig, Guds Lam,

til døden tro,

tålmodig, stærk og fro!

3. Da ved jeg vist, mit øje får

et herligt syn at se,

når det mod verdens aften går,

når endt er lyst og ve:

Guds rige står i stråleskrud,

Krist hentet har sin dyre brud

af alle stammer, fra hver egn.

Med hver sin sejerskrans som tegn

i jubelkor

de priser Herren stor.

Indlægget Din rigssag, Jesus, være skal blev først udgivet på Sangbogen.

kaldet, du fik, er stort.

Han, som sit værk begyndte,

vil og se det gjort.

Tidligt i livets morgen

sendte han nåde-bud:

pagten, i dåben stiftet,

vier dit liv til Gud.

2. Arbejd, til natten kommer:

barndommens lyse år,

ungdommens drømmefyldte,

kæmpende, rige vår,

manddommens modne sommer,

aldrens og høstens tid;

gå dog, mens lyset skinner,

fyld hver stund med flid.

3. Arbejd, til natten kommer;

bliv i Guds gerning ved;

går du med bøn i kaldet,

går din Herre med.

Arbejd med frygt og bæven

ydmygt på frelsens værk;

Gud er dog den, som giver

viljen og gør stærk.

4. Arbejd, thi natten kommer;

snart synker sol i hav.

Hvad har du gjort for Herren,

som for dig sig gav?

Arbejd, til aftenstjernen

gylden og blank står tændt,

melder, at nu kom natten,

nu er værket endt.

Indlægget Arbejd, til natten kommer blev først udgivet på Sangbogen.

lad vægtere på muren stå,

som, medens det mod natten lider,

tør uden frygt i striden gå,

som vækker verden med din røst

og bringer hjerter himmelsk trøst!

2. O, måtte snart dog ilden brænde

og brede sig i hvert et land!

Til alle sjæle bud du sende

om Kristus, deres frelsermand!

O høstens Herre, tænk derpå:

din høst er stor, men høstfolk få.

3. Send ud i verden store skarer

af kærlighedens sendebud,

beskærm du dem i alle farer,

og nedbryd Satans magt, vor Gud!

Dit navn lad herliggjort os se!

Dit rige gro! Din vilje ske!

Indlægget Du Ånd fra kirkens første tider blev først udgivet på Sangbogen.

bredes ud på denne jord,

gør det lyst i vore egne

ved dit klare livets ord!

Stød, o Gud, i grunden ned

kristendommens lunkenhed,

syndens mørke tåge vige

for dit lyse nådens rige.

2. Lad din nåde altid virke

til en ret forbedret stand!

Sæt den ganske kristen-kirke

i en hellig Himmel-brand!

Dem, som ordet lære, giv

visdom og et helligt liv,

ånd og nåde, mund og mæle

til at redde mange sjæle!

Indlægget Lad dit rige alle vegne blev først udgivet på Sangbogen.