Gør dig nu rede, kristenhed
Menneske, din egen magt

Guds kærlighed ej grænse ved

Kategori

Forfatter

Matt 20,25-28, Ernst Frithiof Lönegren 1916. Niels Møller 1948.

Melodi

Hvad kan os komme til for nød

Guds kærlighed ej grænse ved

1. Guds kærlighed ej grænse ved.

Hans ord os åbenbarer,

at den er dyb og lang og bred,

og at den evig varer.

Men mærkes skal den her på jord,

hvor lidende iblandt os bor,

og ringe undertrykkes.

2. Dem, som gik vild i livets ørk,

de arbejdstrætte, gamle,

dem, verden tykkes gold og mørk,

du, Jesus, ville samle.

Det, som i verden intet var,

du til et folk dig udvalgt har,

din arvepart dem skænker.

3. Du vil oprette nådens år

og løse slavelænker.

På retfærd, fred og glædes-kår

blandt mennesker du tænker.

Det er dit kongebud til os,

selv bød du Mammons vælde trods

og hersked ved at tjene.

4. Kun den er i Guds rige stor,

hvem kærligheden tvinger,

som uden blik til løn på jord

sit offer stille bringer,

som går, hvor du ham byder gå,

og takker, at dig selv han må

i dine brødre tjene.

5. Så send os da din Ånd herned,

at hjerterne kan brænde

for retfærd, brodersind og fred,

og vi dig lydigt tjene!

Lær os at nemme ret dit bud:

hvad vi for intet fik af Gud

for intet glad at give!

Kategori

Forfatter

Matt 20,25-28, Ernst Frithiof Lönegren 1916. Niels Møller 1948.

Melodi

Hvad kan os komme til for nød

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/365

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]