1. Guds kærlighed ej grænse ved.
Hans ord os åbenbarer,
at den er dyb og lang og bred,
og at den evig varer.
Men mærkes skal den her på jord,
hvor lidende iblandt os bor,
og ringe undertrykkes.
2. Dem, som gik vild i livets ørk,
de arbejdstrætte, gamle,
dem, verden tykkes gold og mørk,
du, Jesus, ville samle.
Det, som i verden intet var,
du til et folk dig udvalgt har,
din arvepart dem skænker.
3. Du vil oprette nådens år
og løse slavelænker.
På retfærd, fred og glædes-kår
blandt mennesker du tænker.
Det er dit kongebud til os,
selv bød du Mammons vælde trods
og hersked ved at tjene.
4. Kun den er i Guds rige stor,
hvem kærligheden tvinger,
som uden blik til løn på jord
sit offer stille bringer,
som går, hvor du ham byder gå,
og takker, at dig selv han må
i dine brødre tjene.
5. Så send os da din Ånd herned,
at hjerterne kan brænde
for retfærd, brodersind og fred,
og vi dig lydigt tjene!
Lær os at nemme ret dit bud:
hvad vi for intet fik af Gud
for intet glad at give!