2. Igen og igen
og tonerne blev til et langstrakt refræn
et plot, en fortælling, en popmelodi
godnatsange brudt af sirenernes skrig
vi følte os som
en luftløs ballon.

3. En luftløs ballon
en endeløs sætning, helt kæntret og tom
jeg hjemsøges tit af idéer om flugt
men latteren tegner dit ansigt så smukt
du strækker din krop
mens solen står op.

4. Mens solen står op,
så brygger vi kaffe og drikker en kop
og når vi blir fanget i hverdagens støj
så ruller vi øjne og deler en smøg
så strander vi der
hvor ømheden er.

5. Hvor ømheden er
marcherer vi tappert med velviljens hær
en kærlighed tyndslidt og helt desperat
kun båret af løfterne, stålsat og klart
et dirrende nu
mit søvnige du.

6. Mit søvnige du
mit drama er langt, min fornuft er itu
og når jeg blir bange og når jeg blir vred
så sænk mine skibe og skænk mig din fred
jeg øjner en kyst
og snart blir det lyst.

7. Og snart blir det lyst
så tag mig for givet, det virker så tyst
fortabt er jeg stadig trods årenes gang
og synger med tak denne kærlighedssang
fordi det sku’ ske
vi mødtes i sne.

Indlægget Fortabt er jeg stadig blev først udgivet på Sangbogen.

Du och jag, är vi ett annat slag,
är vi ett undantag?
Du och jag, du och jag?

2. Vi är ett virus i en statistik,
en sensation utan publik.
Vi är ett tåg utan nån räls,
som åker liksom hur som helst.

Du och jag, är vi ett annat slag,
är vi ett undantag?
Du och jag, du och jag?
Du och jag.

Var inte misstänksam,
för vi kan nåt som ingen kan.
Ibland så når man ända fram,
ända fram, ända fram.

Du och jag …

Indlægget Undantag blev først udgivet på Sangbogen.

2. Jeg stormed ud og købte øl
ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge
og du blev varm og lys – og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.

3. Og blomster åbned sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.

4. Vorherre selv bød ind til fest
og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

5. At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

Indlægget Forelskelsessang blev først udgivet på Sangbogen.

2. Mine ord var lallen og stammen.
Jeg ku dårligt holde læberne sammen.
Min tunge var en åre uden båd
vinklet ind i en lang lang tabt tråd
da jeg mødte dig.

3. Men en dag fik jeg sanserne tilbage:
Jeg ku føle, høre se og smage.
Fik gjort hovedrent i min forstand,
og blev igen en levende mand
da jeg mødte dig.

4. Nu gled tågerne bort fra mine øjne.
Alle ting stod skarpe og nøgne.
Jeg vågnede til et mareridt
efter lang tids ophold i sprit
da jeg mødte dig.

5. Og jeg bad: Åh, lad mig igen forsumpe!
Lad min lever og hjerne bare skrumpe!
Tak for alt! Nu vil jeg synke ned
i min trygge omtågethed! –
da jeg mødte dig.

6. Men du tog mig om hjertet og kinden
så jeg opgav på stedet min forsvinden.
Du holdt mig så fast med dit blik
at jeg blev herre over min panik
da jeg mødte dig.

7 Og det solgyldne skær om din pande
holdt mig siden oven visse vande.
At kun solen kan slukke min tørst
det ved jeg nu, men indså det først
da jeg mødte dig.
Da jeg mødte dig.

Indlægget Da jeg mødte dig blev først udgivet på Sangbogen.

Ja, alle folk ka’ se det straks, du er så smuk og dejlig.
Dine øjne skinner, du må hell’re passe på,

2. Ja, pas på at ilden i mig ikke bliver tændt,
vi ku’ begge to meget let blive forbrændt.

Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner, ta’ og kig den anden vej.

3. Du er lidt forvirret siger du og ler,
smiler lidt vemodigt når du spør’ mig: hvad er det der sker?
Mm.

Men jeg ved det heller ikke, du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.
Nej, det er ikke let for du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.

Indlægget Smuk og dejlig blev først udgivet på Sangbogen.