i live igen

trods pinen og døden, soldater og præster,

trods svig af en ven?

Det er som at indse det, blændet af tårer:

Hvor var jeg en indskrænket, hjerteløs dåre!

2. Det er som at høre en gravengels stemme:

Han er ikke her!

Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme,

han møder jer der!

Det er, som når livet det vender tilbage,

som brød, vi skal bryde, som vin, vi skal smage.

3. Det er som disciple på Emmausvejen

alene, skønt to,

at møde en fremmed og mærke forlegen,

hans ord må vi tro;

han udlægger Skriften, så hjerterne brænder,

han minder utroligt om en, som vi kender.

4. Det er som Maria at se, han er borte,

og briste i gråd

og bede en fremmed i havemandsskjorte

om hjælp og om råd

og høre ham sige: Maria, du kære!

og svare: Rabbuni! Min elskede Herre!

5. Det er som fornægteren Simon den Bange,

fortabt i sin skam,

at høre hans tillidserklæring tre gange:

Vogt du mine lam!

Det er som at løftes af mægtige hænder

fra drukning i mørket til morgen blandt venner.

6. Det er som forfølgeren Saulus at rammes

af lynild og ord

og standses på vejen og blændes og lammes

og kastes til jord

og tvunget af sandheden sige og skrive:

Den Jesus, vi dræbte, har jeg set i live!

7. Det er som forræderen Judas at sidde

i Helvedes kval

og mærke en luftning i Helvedes hede

så himmelsk og sval

og vide, nu kommer den mester, jeg kender;

til Helvede går han for venner og fjender.

8. Det er som en ånd gennem lukkede døre

i kød og i blod,

der sender os, siger os, hvad vi skal gøre,

og indgyder mod,

så den, der er bange for hån og for stening,

tør gøre i dag, hvad der evigt gir mening.

9. Det er som et forhæng, der rives til side

på højeste sted,

og Mesteren står der og gir dig i tide

sin evige fred.

Det er som i lovsang, lyksalig og svimmel,

at se ham som Gud i den syvende himmel.

Indlægget Hvad er det at møde den opstandne mester blev først udgivet på Sangbogen.

byd din fred med os at være!

Lad din fred, som overgår

al forstand, vort sind regere!

Vis den svage tro de hænder,

hvor den stridens mærker kender!

2. Vis os, at du stred og vandt,

at du endnu er den samme!

Liv og salighed vi fandt,

som i troen dig annamme.

Lad os, midt i stridens dage,

freden, som du købte, smage!

Indlægget Jesus, som iblandt os står blev først udgivet på Sangbogen.

ej af det væld, som udsprang under staven,

men af den levende kilde fra graven,

saligheds-kilden, som springer i sky:

Jesus, vor livskraft, som hjerterne styrker!

2. Lys overalt nu i fylde opgår,

Himlen og jorden og Helvede klares,

alle tings grundvold i hast åbenbares,

påskefest nu hele skabningen får,

føler ved Ordets oprejsning sig styrket.

3. Kristus, vor frelser, som Gud så og mand!

Med dig korsfæstet, begravet forleden,

skal vi opstå og som lys alt herneden

skinne med dig i de levendes land;

du for vort hjerte er klippen og styrken.

4. Brat, Herre Jesus, blandt dine du stod,

bød dem Guds fred og gav trøst dem i vånden,

nyskabte i dem et tempel for Ånden,

skænked dem livet, hvormed du opstod.

Stor er din nåde, vort lys og vor styrke.

5. Som du begyndte, vor frelser, bliv ved;

kom og til os gennem dørene lukte!

Bliv ved den skik, du indførte og brugte;

lov os din glæde, og giv os din fred,

nådig indblæs os dit liv og din styrke!

6. Vige det gamle da skal for det ny,

som du på korset os vandt og har givet,

så vi fornyes til evigheds-livet,

vandre derefter og møde i sky

dig, som er evig vort liv og vor styrke.

Indlægget Kom, lad os tømme et bæger på ny blev først udgivet på Sangbogen.

med Jesu ord i munde,

hans sår, hans død at tænke på

og alt hans værk begrunde!

2. Den glæde to disciple fik,

så deres hjerter brændte,

da ud til Emmaus de gik,

og Herren sorgen endte.

3. Thi Jesu kors, hans død og grav

var deres vandrings tale,

som dem et smerteminde gav,

det ej de kunne svale.

4. Men Jesus var dog i den nød

så ganske nær til stede,

at han, de tænkte være død,

var standen op med glæde.

5. O Jesus, o, du ved, jeg går,

din pilegrim og borger,

i disse korte verdensår

fuld af titusind sorger.

6. Dig vandrer jeg så gerne med,

opstandne Jesus milde,

til Himlen jeg i dine fjed

så gerne følges ville.

7. O, følg dog med, jeg slipper ej

o, drag mig, når jeg ikke

så fyrig er på Himlens vej,

hvor torne foden stikke!

8. Måske min aftenstund er nær,

i ungdom eller alder.

O, bliv dog hos mig, favn mig her,

når jeg ved døden falder!

9. Så skal jeg grant, o Jesus, dér

dig og din Fader kende.

O, gid da kun min vandringsfærd

var kommet vel til ende!

Indlægget Hvor lifligt er det dog at gå blev først udgivet på Sangbogen.

Se, hist, hvor fuglen synger,

sig bakke op og bakke ned

end kirkestien slynger!

2. Den snor sig over mark og eng

imellem korn og blommer

forbi så mangen fugleseng

i vår og tidlig sommer.

3. Luk øren op, al kristenhed!

og hør, at Guddoms-manden

med liv og lys og Himlens fred

er og hos os opstanden!

4. Her ånd og liv er end hans ord,

her vendes sorg til glæde,

og grant det mærkes ved hans bord,

at han er selv til stede.

5. Ja, i vort hjerte og vor mund

er livets ord det søde

som i en påske-morgenstund

opstået fra de døde.

6. Derfor udbrød en morgensang

fra hjerterne, som brændte,

da Jesus mødte os i vang

og Himmel-lyset tændte.

7. Lad os med sang da haste hjem

til hans apostles dage

og med dem i Jerusalem

velsignelsen modtage!

Indlægget Luk øjne op, al kristenhed blev først udgivet på Sangbogen.

og med tårer væde

Jesu hvilested,

bort med gråd og klage,

her er gode dage,

her er fryd og fred!

Jesus alt

har brugt gevalt,

brækket alle dødens skjolde,

intet kunne holde.

2. Han er alt fra døde

standen op at møde

eder sejerfuld;

engle kan I finde,

intet mer herinde

i hans graves muld.

Ser kun på

det sted, han lå!

Kaster derhen al den smerte

bort fra eders hjerte!

3. Kommer hid, begraver

al den del, som haver

krænket eders mod!

Skynder eder, skynder

til hans flok, forkynder,

at Guds Søn opstod!

Siger hver,

som bange er,

hans disciple, ingen anden,

at han er opstanden!

4. Fatter det til hjerte,

glemmer eders smerte,

det har ingen nød;

han har dæmpet branden

og er alt opstanden,

Jesus, som var død.

Brød han ud,

så kan hans brud

og ved samme kraft udbryde,

sig i Gud at fryde.

5. Har du mange synder,

Jesus dig forkynder:

gælden er betalt.

Her er ingen vrede,

nåden den er rede,

det er rigtigt alt;

Jesu død

og at han brød

gennem dødens vold og vrede,

det for dig jo skete.

6. Synd, hvor er din fælde?

Helvede, din vælde?

Død, hvor er din brod?

Jesus har alt vundet,

jeg har sejren fundet,

du er undertråd!

Gud, som gav

ved Jesu grav

os så stor en sejers ære,

evig pris vi bære.

Indlægget Hører, I, som græde blev først udgivet på Sangbogen.

Bondeblomst fra landsbyhave

uden duft og pragt og skær!

hvem er du velkommen gave?

Hvem mon, tænker du, har lyst

dig at trykke ømt til bryst?

Mener du, en fugl tør vove

sang om dig i Danmarks skove?

2. Ej i liflig sommerluft

spired du på blomsterstade,

ej så fik du rosens duft,

ikke liljens sølverblade;

under vinterstorm og regn

sprang du frem i golde egn,

ved dit syn kun den sig fryder,

som har kær, hvad du betyder.

3. Påskeblomst! men er det sandt:

Har vi noget at betyde?

Er vor prædiken ej tant?

Kan de døde graven bryde?

Stod han op, som ordet går?

Mon hans ord igen opstår?

Springer klart af gule lagen

livet frem med påskedagen?

4. Kan de døde ej opstå,

intet har vi at betyde,

visne må vi brat i vrå,

ingen have skal vi pryde;

glemmes skal vi under muld,

vil ej vokset underfuld

smelte, støbes i det dunkle

og som lys på graven funkle.

5. Påskeblomst! en dråbe stærk

drak jeg af dit gule bæger,

og som ved et underværk

den mig hæver, vederkvæger:

Hanegal og morgensang,

synes mig, af den udsprang;

vågnende jeg ser de døde

i en påske-morgenrøde.

6. Ja, jeg ved, du siger sandt:

Frelseren stod op af døde!

Det er hver langfredags pant

på en påske-morgenrøde:

Hvad er segl og sværd og skjold

mod den Herre kæk og bold?

Avner kun, når han vil ånde,

han, som svor os bod for vånde.

Indlægget Påskeblomst! hvad vil du her blev først udgivet på Sangbogen.

glæden igenføder;

skønt fornyet skabningen

den Opstandne møder.

Øst og vest og syd og nord,

ild og vand og luft og jord

synger påskesalmer.

2. Ser du op til hvælvingen,

skyerne sig klarer,

lytter du til bølgerne,

blidelig de svarer;

mellem begge morgenglad

fryder sig med forårskvad

hele fuglekoret.

3. Ser du, hvor i skovene

alle træer skyder!

Mærker du, hvor engene

sig i våren fryder!

Nu det visne vorder grønt,

hvad der falmed, atter skønt,

det gør påskemorgen.

4. Livets varme, sejrende

over dødens kulde,

priser ham, som strålende

rejste sig af mulde;

dødens fyrste tog ham hel,

havde i ham ingen del,

misted, hvad han havde.

5. Fundet har nu mennesket

bod for alt forliset;

sværdet nu, det flammende,

svandt fra Paradiset,

nu keruben løfter glad

oliegren og palmeblad,

vinker os til Eden.

Indlægget Verdens igenfødelse blev først udgivet på Sangbogen.

stod Jesus op af jordens skød

med liv og lys tillige;

derfor, så længe verden står,

nu efter vinter kommer vår

livsalig i Guds rige.

2. Som fuglekor i mark og lund

lovsynger vår i allen stund

med deres toner søde,

så alle tunger, trindt om land,

lovsynge dødens overmand

i påske-morgenrøde!

3. Som blomster alle står i flor,

som skoven grønnes, kornet gror

ved vårens kræfter milde,

så blomstrer alt i Jesu navn

og bærer frugt til folkegavn,

som årle, så og silde.

Indlægget Som forårssolen morgenrød blev først udgivet på Sangbogen.

han stod op med guddomsvælde,

trøsten står som klippen fast:

at hans død og blod skal gælde.

Lynet blinker, jorden bæver,

graven brast, og Jesus lever!

2. Jeg har vundet, Jesus vandt;

døden opslugt er til sejer,1

Jesus mørkets fyrste bandt,

frihed jeg ved Jesus ejer;

åben har jeg Himlen fundet,

Jesus vandt, og jeg har vundet!

Indlægget Jesus lever, graven brast blev først udgivet på Sangbogen.