Luk øjne op, al kristenhed
Kom, lad os tømme et bæger på ny

Hvor lifligt er det dog at gå

Kategori

Forfatter

Luk 24,13-35, Thomas Kingo 1689. Jf. nr. 782.

Melodi

Jeg ved et evigt Himmerig

Hvor lifligt er det dog at gå

1. Hvor lifligt er det dog at gå

med Jesu ord i munde,

hans sår, hans død at tænke på

og alt hans værk begrunde!

2. Den glæde to disciple fik,

så deres hjerter brændte,

da ud til Emmaus de gik,

og Herren sorgen endte.

3. Thi Jesu kors, hans død og grav

var deres vandrings tale,

som dem et smerteminde gav,

det ej de kunne svale.

4. Men Jesus var dog i den nød

så ganske nær til stede,

at han, de tænkte være død,

var standen op med glæde.

5. O Jesus, o, du ved, jeg går,

din pilegrim og borger,

i disse korte verdensår

fuld af titusind sorger.

6. Dig vandrer jeg så gerne med,

opstandne Jesus milde,

til Himlen jeg i dine fjed

så gerne følges ville.

7. O, følg dog med, jeg slipper ej

o, drag mig, når jeg ikke

så fyrig er på Himlens vej,

hvor torne foden stikke!

8. Måske min aftenstund er nær,

i ungdom eller alder.

O, bliv dog hos mig, favn mig her,

når jeg ved døden falder!

9. Så skal jeg grant, o Jesus, dér

dig og din Fader kende.

O, gid da kun min vandringsfærd

var kommet vel til ende!

Kategori

Forfatter

Luk 24,13-35, Thomas Kingo 1689. Jf. nr. 782.

Melodi

Jeg ved et evigt Himmerig

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/244

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]