Hører, I, som græde
Hvor lifligt er det dog at gå

Luk øjne op, al kristenhed

Kategori

Forfatter

Nat, søvn og slum og seng, farvel, N.F.S. Grundtvig 1846 og 1864.

Melodi

Jeg ved et evigt Himmerig

Luk øjne op, al kristenhed

1. Luk øjne op, al kristenhed!

Se, hist, hvor fuglen synger,

sig bakke op og bakke ned

end kirkestien slynger!

2. Den snor sig over mark og eng

imellem korn og blommer

forbi så mangen fugleseng

i vår og tidlig sommer.

3. Luk øren op, al kristenhed!

og hør, at Guddoms-manden

med liv og lys og Himlens fred

er og hos os opstanden!

4. Her ånd og liv er end hans ord,

her vendes sorg til glæde,

og grant det mærkes ved hans bord,

at han er selv til stede.

5. Ja, i vort hjerte og vor mund

er livets ord det søde

som i en påske-morgenstund

opstået fra de døde.

6. Derfor udbrød en morgensang

fra hjerterne, som brændte,

da Jesus mødte os i vang

og Himmel-lyset tændte.

7. Lad os med sang da haste hjem

til hans apostles dage

og med dem i Jerusalem

velsignelsen modtage!

Kategori

Forfatter

Nat, søvn og slum og seng, farvel, N.F.S. Grundtvig 1846 og 1864.

Melodi

Jeg ved et evigt Himmerig

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/243

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]