Stat op i gry, min Gud, stat op
Fryd dig, du Kristi brud

Tak og ære være Gud

Kategori

Forfatter

Heinrich Held 1658. N.J. Holm 1829.

Melodi

Georg Christoph Strattner 1691

Tak og ære være Gud

1. Tak og ære være Gud,

som har ført sit løfte ud

og til syndres salighed

sendt sin kære Søn herned.

2. Hvad de gamle fædre sig

ønskede så hjertelig,

og hvad fordum lovet var,

Herren herligt opfyldt har.

3. Vær velkommen, du min fred,

dig ske tak i evighed!

Drag, o Jesus, ind til mig,

vejen selv du bane dig!

4. Kom, du ærens konge, kom!

Hjertet er din ejendom;

rens det, dan det, som du vil,

jeg kun dig vil høre til.

5. Med din trøst min sjæl opfyld

for min frygts og armods skyld,

at i troen idelig

jeg må hænge fast ved dig,

6. at når du i herlighed

kommer anden gang herned,

jeg kan dig i møde gå

og retfærdig for dig stå.

Kategori

Forfatter

Heinrich Held 1658. N.J. Holm 1829.

Melodi

Georg Christoph Strattner 1691

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/80

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]