Ingen er så tryg i fare
Du, Herre Krist

Under dine vingers skygge

Kategori

Forfatter

H.A. Timm 1852.

Melodi

J.P.E. Hartmann 1860

Under dine vingers skygge

1. Under dine vingers skygge,

Herre, lad mig bo og bygge,

til du vil hjemkalde mig,

til mit øje træt sig lukker,

til i dødens stund jeg sukker:

Herre, tag min ånd til dig!

2. Under dine vingers skygge,

dér, kun dér er livets lykke,

Åndens barnehjem på jord,

hvor, hvad vi af Paradiset

har ved Adams fald forliset,

atter spirer frem og gror.

3. Under dine vingers skygge

som i barndomshjemmet trygge

vandrer vi trods storm og slud;

fries vi end ej for fare,

dog fra mørkets magt og snare

du bevarer os, vor Gud.

4. Under dine vingers skygge

lad kun korsets byrde trykke,

klage lyde på vor gang!

Fader! dine visdomshænder

kors til sejrens palme vender,

klageråb til jubelsang.

5. Under dine vingers skygge

lad mig hjertets tempel smykke

med min tro, min kærlighed,

lys og renhed, kraft og varme,

at til sidst i dine arme

jeg må slumre ind i fred!

Kategori

Forfatter

H.A. Timm 1852.

Melodi

J.P.E. Hartmann 1860

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/50

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]